URBANblog
jump to navigation

Bryllupstider onsdag, 30. maj 2007

Skrevet af hulegaard under bryllup, kærlighed, Kommentarer

Foråret er en vidunderlig tid på året. Den er spirende, lovende og dagen bliver lysere og lysere. Disse meteorologiske faktorer er (måske?) skyld i, at så mange par bliver gift om foråret. Selv har jeg altid følt maj-juni eller nærmere cirka tvillingens tegn (21.maj - 20.juni) som den ultimative bedste tid på året. Eneste undtagelse var, når eksamenstiden kaldte, hvorved “Det forsømte forår” blev så rigeligt perspektiveret ;-) .

Bryllupstider

Næsten hvor man end kommer i disse uger, opdages brylluper i forskellige volumener og regier. Forleden passerede jeg min absolutte yndlingskirke. En Rolls Royce kom kørende og svingede ind foran kirkeindgangen. En hvidklædt ( og her menes “hvid” uanset valg af vaskepulver) chauffør steg ud. Åbnede vogndøre, hjalp først brudens far ud. Sympatisk, eftersom denne klamrede sig til både en flaske champagne og et halvfyldt glas.  Disse blev nænsomt taget udaf hænderne på ham og placeret i bagagerummet. Den modne kjoleklædte herre holdt sig til vognens side (meget forståeligt, når det er en Rolls Royce (uanset timeprisen for leje ;-) )). 

Den hvidklædte chauffør gik med rutinerede trin over på den anden side og straks myldrede nogle små brudepiger ud i hvide og blomstrede kjoler. De havde mest lyst til at lege, men denne dag var pligtens dag og de indså - med barnets intuition - alvoren og højtidligheden i regiet.  Så blev bruden hjulpet ud. Kridhvid emballage og rødmende ansigt mindede om det smukke Dannebrog. -  Den modne far med det knap så korrekte BMI førte sin datter op - ritualet med “ja” (tak) og udgangen til slut båret musikalsk frem af Felix Mendelsohn-Bartholdy kender de fleste med en dansk dåbsattest.  Herefter venter festen, fotograferingen, bespisningen, talerne, gaverne, ritualerne i variabel rækkefølge. Til slut - når brudeparret er kørt, gæsterne gået og sjattede drukket - venter testen af det individuelle Excel-regneark - faktureringens time! ;-)

En anderledes ært

Et nygift par lagde en ært ned i en pose for hver gang, de nød fælleskabets sexuelle glæder med hinanden i det første år af deres ægteskab. Derefter tog de en ært op for hver gang - og ved deres sølvbryllup var posen endnu ikke tømt!

I det lange løb bliver ægteskaber ikke nær så ulykkelige af mangel på kærlighed som af mangel på venskab.  Denne statement perspektiveres ganske meget i vores tidsalder, hvor brylluper holdes mellem par af stortset alle aldre. Mange har efterhånden prøvet det før, nogle endda flere gange.

Anderledes grundlag

I gamle dage giftede mange sig af pragmatiske grunde. Eksemplerne er talrige og læseren kan selv sammensætte sin historiske viden med sin kombinatoriske evne. I vore dage - vel især efter 2.verdenskrig - gifter par ( og menes par af begge køn og samme køn!) sig af kærlighed.

Nogle sammenligner med fornøjelse kærlighed med skoldkopper. Det klør og det klør og man(d) klør igen. Mange bliver meget medtaget, nogle mærker det stortset ikke. Skoldkopper får man kun én gang, hvorimod kærligheden kan komme flere gange i forskellige dybder, hastigheder og ikke mindst varigheder.

Disse refleksioner gik gennem min hjerne, medens Rolls Roycen langsomt bakkede tilbage for at finde en passende parkering, når ceremonien var overstået i den smukke gamle kirke. Den (stadig) hvidklædte chauffør havde tydeligvis prøvet det før. Hans mimik fik tilskueren til at tænke på en engelsk butler.

“Bli´r du den næste?” spurgte jeg en ganske køn ung pige af anden etnisk herkomst, der stod nærmest i trance med halvåben mund ved siden af mig og overværede sceneriet.

“Hi-hi….det ve´ jeg da ikke?” smilende hun smukt og let fnisende, men det var tydeligt, at hun var klar til at blive “den næste”.

Kærligheden mellem to mennesker er måske den højest udviklede form for gensidighed….isåfald er det vel fornuftigt, at den manifesteres - på alle årstider!

I Ching og Ny Alliance onsdag, 30. maj 2007

Skrevet af hulegaard under I Ching, Ny Alliance, Kommentarer

Vi kender det (næsten) allesammen. Vores mailbox fyldes dagen lang af forskellige typer af mails. Der er de velkomne mails fra de nære og kære, der er de pligtbetonede og ofte actions-berettigede mails fra samarbejdspartnere og institutioner m.m. Så er der de mange inderligt ligegyldige og spam-orienterede og endelig dukker der nogle gange en mail frem fra en person, som man af forskellige grunde ikke har været i kontakt med ganske længe. -  En sådan mail fik jeg forleden.

I Ching

De fleste vil nok - når de ser afsnittets overskrift -  forgæves prøve at genkalde navnet i forbindelse med deres seneste besøg i Fjernøsten eller fra spisekortet på en asiatisk restaurant. Andre vil tænke, at her er et våbenløst forsvarsystem eller en meditationsform, der snart vil lanceres i aftenskolernes nye sæsonprogram 2007/2008, eller på seriøse selvforsvarskoler med sved-lugtende madrasser i migræne-uvenlige oplyste træningslokaler i første baggård på adresser i de københavnske bro-kvarterer, måske med en enkelt filial på en renoverings-venlig adresse i en større provinsby.

Vi er langt fra disse antagelser!

Hvad er I Ching?

Livet - enhver menneskelig eller samfundsmæssig situation - er i en konstant bevægelse gennem faser og udviklingsstadier. I Ching kan i sit symbolsprog beskrive og vise denne bevægelse.

I Ching anlægger et klart realistisk syn på verden. Den forleder os ikke til at tro, at det onde - i os selv, i andre, i verden generelt kan udryddes én gang for alle. Den vedkender sig, at vi alle i vores karakter har både positive og negative elementer, og den lærer os at lade os lede af vore højerestående kvaliteter, så vore tanker og handlinger er unddraget mindreværdige påvirkninger. Den lærer os også, hvordan vi skal reagere på negative indflydelser udefra og undgå at lide skade og opretholde vores trivsel.

Forannævnte 2 afklarende afsnit er citater fra Per Jan og Streamz.dk som vinkler på emnet.

I Ching og Ny Alliance

Linket http://yijing.dk  beskriver ikke blot baggrunden for I Ching.  Der er også praktik. Det efterhånden temmeligt kendte nye parti Ny Alliance bliver screenet og vurderet fra denne alternative asiatisk orienterede vinkling.

Alternativ humbug?

Jeg betragtes normalt som et overordentlig (nogle ville skynde sig at sige for meget) rationelt og kontant menneske i de fleste af livets sammenhænge. Ethvert nogenlunde reflekterende menneske er naturligt ambivalent. Dele af min ambivalens består i, at jeg er åben for nye strømninger og værdier; ikke at jeg altid fatter dybden og perspektiverne, ihvertfald initialt, men jeg forsøger sgu! ;-)

Afsenderen

Nu er det faktisk sådan, at jeg har kendt afsenderen af mailen i snart 18 år. Vi har haft regelmæssige kontakter i gode, interessante og ofte dybe dialoger. Han er ikke alene et velbegavet menneske, men han er også en særdeles troværdig samtalepartner og rådgiver i de områder, hvori han har erhvervet sig en betydelig viden og erfaring.  Hans kompetancer er astrologi, kirologi, numerologi og nu I Ching. 

Ny Alliance i nye vinkler ? 

Per Jan Neergaard og I Ching er et besøg værd på http://yijing.dk 

Ich bin ein Berliner mandag, 28. maj 2007

Skrevet af hulegaard under Berlin, John F. Kennedy, Konrad Adenauer, Willy Brandt, Kommentarer

Da jeg ved mit seneste besøg i Berlin stod foran Schöneberger Rathaus, kørte filmen igen i min indre biograf af den store åbne Mercedes, der kom glidende gennem mennesket-havet den solbeskinnede smukke 26 juni 1963 i retning mod rådhuset på Rudolph Wilde Platz.

3 forskellige mænd - Konrad Adenauer (Vesttysklands kansler), Willy Brandt (Vestberlins overborgmester) og John F. Kennedy (USAs præsident) - steg ud og gik sammen op på rådhusets balkon. Det vurderes, at det enorme menneskehav på pladsen og de tilstødende gader talte op over en 1 million mennesker.  De var vidner til de historiske ord fra Kennedy: “Ich bin ein Berliner!”.

Willy Brandt var som sædvanlig opstemt, smilende og samtidig rørt. Den 87-årige gamle jernkansler fra Bonn havde stenansigtet på, men bagved rørte følelserne sig garanteret! Meget havde han oplevet, to verdenskrige, utallige op- og nedgange for hans land, et sønderbombet og forarmet Tyskland og så dette - noget helt unikt. Historiens vingesus blæste mod rhinlænderens rynkede, firkantede ansigt i hans livs aften i denne helt særlige delte tyske by; den største af dem alle.

Har man været på et stadion med plads næsten 100.000 skrigende tilskuere, presses fantasien til det yderste ved forestillingen om, at omkring 10 gange så mange mennesker denne gyldne juni-dag for næsten 44 år siden råbte Ken-ne-dy - Ken-ne-dy - Ken-ne-dy - Ken-ne-dy …..

Kombinationen af amerikansk handlekraft og tysk jernvilje i den vestlige del af Berlin! - En næsten uovervindelig kombination. Svært, meget svært at modstå….og Kreml viste det garanteret med kraftige associationer til Berlin-luftbroen 1948/49.

“Let them come to Berlin!”

Ted Sorenson - Kennedys vel nok bedste taleskriver med danske aner - modelerede de berømte ord og fraser i det fantastiske oratiske mesterværk serveret få kilometer fra sektorgrænsen mellem Øst- og Vestberlin.

Vestberlinere var i ekstase.  Det var ikke kun Berlin, men det var hele den frie vestlige verden og dele af befolkningerne i Østeuropa (hvoraf nogle oplevede det på Radio Free Europe), der forstod, at ordene dækkede over “begrebet Berlin”.  Der var en sjælden oratorisk dybde og klang over disse sætninger, formet af Amerikas hidtil yngste præsident med en stemme, som verden lærte at kende i forskellige sammenhænge, desværre i alt for kort tid. 

De atomare koder

Denne solskins-junidag var det eneste og sidste besøg fra en præsident, der to år forinden havde ladet sig presse af den bombastiske sovjetrussiske ministerpræsident Nikita Khrustjov ved deres topmøde i Wien.

Men ordene kom også fra en intelligent, handlekraftig, modig og ikke mindst modnet statsleder, der cirka 6 måneder før denne triumf-rejse til Vesttyskland i nogle kolde oktober-dage i 1962 havde vist sovjetrusserne, at den vestlige verdens suveræne leder kunne pege på atom-knappen, men ikke behøvede at trykke på den for at demonstrere, at grænsen var nået.  Dette skete i et tæt samarbejde med et af de mest talentfulde Hvide Hus-kabinetter, der er set, blandt mange hans broder Robert og forsvarsminister (senere direktør for Verdensbanken) - den nu 91-årige - Robert McNamara.  

Retrospektiv beundring

En gallup-undersøgelse i 1999 viste, at John F. Kennedy er den mest beundrede præsident i det 20.århundrede.  Hans heltemod under 2. Verdenskrig, hans talegaver og ikke mindst hans visioner og charme magnetiserede millioner af amerikanere og mennesker i næsten alle lande på kloden.  Det var en livshistorie om en helt, om storhed og (for tidlig) død.  Det var også - det skal retfærdigvis ikke glemmes - historien om familien Kennedys hybris og nemesis, om moral og det modsatte, om penge og magt i ordets inderste betydning, om fantastiske visioner for det amerikanske samfund, men også om tvivlsomme forbindelser - kort sagt politik alt inkluderet i højeste potens.

29.maj 2007

Med så mange menneskelige faktorer og egenskaber samlet er det næsten umuligt at tænke sig, at John F. Kennedy kunne være blevet 90 år gammel. Havde han levet, var det sket tirsdag d. 29. maj 2007. 

Næsten nøjagtig 5 måneder før han blev skudt i Dallas, Texas, afsluttede han sin tale på rådhusbalkonen i Vestberlin med ordene:

“All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin, and, therefore, as a free man, I take pride in the words “Ich bin ein Berliner.”

Det forlyder, at Kennedy ved afrejsen fra Vestberlin sagde til Ted Sorenson:

” Vi vil aldrig få en sådan dag igen, så længe vi lever”

De millioner af mennesker,  der overværede Kennedys triumf i Vestberlin enten live eller på film, kan kun give Amerikas 35te præsident (1960-1963) så inderlig ret; ligesom verden aldrig vil glemme en af de mest karismatiske statsledere nogensinde. 

Stortset alle, der levede d. 22. november 1963, husker hvad de gjorde!  Hvorfor? 

 JFK var noget helt særligt - derfor!

Pinse og formidling søndag, 27. maj 2007

Skrevet af hulegaard under formidling, pinse, Kommentarer

Pinse kommer af ordet pentekoste, der betyder “halvtredsindstyvende” (dag efter  påske). Den holdes årligt til minde om Helligåndens komme.Tror vi på det? Kan vi overbevises?  Kan formidlingen blive bedre? Hvordan?  De efterfølgende sentenser indeholder ikke en facitliste, thi den findes ikke - trods disse eksamenstider ;-) !

Kirkestat
Ifølge velunderrettede kilder er ca. 86 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. For mange politikere er dette et uomtvisteligt bevis på, at den kristne kulturarv nyder en voldsom folkelig tilslutning. Derfor findes normalt ikke noget akut motivation for at adskille dette særlige grundlovssikrede ægteskab af stat og kirke i Danmark.

Vores skandinaviske partnere har hhv. adskilt (Sverige) og overvejer dette (Norge). Dette er ikke nævnt alene for den moderne benchmarking (i næsten alle sammenhænge) skyld, men blot som et sammenligningsbidrag fra vores egen kulturkreds.

Det sker (mere og mere), at præster øver (skjult) politik på prædikestolen. Er det rigtigt?  Skal de holde sig til forkyndelsen eller har også de ytringsfrihed, ovenikøbet fra talerstolen.

Hvorfor Kirke + Stat ?
Som det er nu, behøver den danske folkekirke ikke forny sig særlig meget, da staten delvis har fjernet presset til fornyelse. Hvis man adskilte kirke og stat, ville kirken blive tvunget til fornyelse og derved forventelig til at appellere mere til den danske befolkning.

Danske gudstjenester er meget lidt besøgte, hvilket man godt kan forstå, når en almindelig gudstjeneste overværes. Det gennemsnitlige niveau for formidlingsevne og gejst fra den tjenestemandsansatte uniformerede person på prædikestolen er skandaløst dårligt – eller som kirkeminister Haarder udtrykte det primo jan. 2006 ”kedeligt”. Den ellers ivrige minister var for en gang skyld diplomatisk.

Jeg har deltaget i den del gudstjenester i forskellige kirker i dette land.  Jeg kan tælle fremragende bibel-formidlere på een hånd! I den modsatte ende skal jeg lease et tusindben fra dyreriget og et elastisk Excel regneark ;-) !

En privatisering vil kunne optimere dette forhold, hvilket er strengt nødvendigt, hvis der skal ske en tiltrængt opblomstring af den protestantiske tro i Danmark - noget der efterhånden er temmelig meget brug for.

Din webmaster er en troende protestant med respekt for andre religioner. Personligt ville jeg godt betale lidt mere til en anderledes engageret kirke; modsat for nærværende, hvor man er nærmere udmeldelse af det etablerede folkekirkesystem. 

Fortsat god pinse til læseren ;-) !

Anderledes integration lørdag, 26. maj 2007

Skrevet af hulegaard under David Cameron, integration, Kommentarer

Integration er et hedt ord. Et ord med en mange-sidig og nu og da eksplosiv betydning. Betydningen og indholdet af ordet ses dagligt i hele EU, især i den mere velstillede vestlige del af det europæiske fællesskab. Begrebet “sammenhængskraft” indgår som et stærkt og værdiladet parameter.  Lad os for afvekslingens skyld rette fokus mod…..

Storbritannien

De flere hundrede års koloni-herredømme har skabt nogle helt særlige betingelser for nutidens sammenhængskraft mellem de mange etniske grupper i De forenede Kongerige. Raceuroligheder og -vold hører i visse kvarterer såvel i London som andre britiske byer til dagens rutiner, trods samme sprog.  Det er i virkeligheden en alen-lang historie, der ikke skal uddybes i denne lille refleksion.  Derimod rettes fokus videre mod….

David Cameron

Mange danskere kender ikke dette navn. Men det kommer de sandsynligvis til om ganske få år. Margaret Thatcher - jernladyen fra de britiske konservative - blev afløst ved sin tvunge afgang af mere eller mindre markante personer. Fælles for disse ( Major, Smith, Haig, Howard) var en manglende tyngde i konkurrencen med New Labours Tonny Blair.

For de konservative toryer er der nu endelig lys. Mandens og lederens navn er David Cameron. Han forventes af mange at kunne slå Gordon Brown (Blair´s efterfølger ultimo juni 2007). Han er dynamisk og alternativ tænkende i mange henseende.  Et eksempel….

Anderledes integration

Fordomme og krænkelser, som muslimer udsættes for i det britiske samfund, gør det umuligt at tale om integration…. vores ignorance risikerer at sende de unge direkte i favnen på rabiate islamistiske grupper…..

David Cameron flyttede direkte ind hos en muslimsk familie i Birmingham for en kort periode. Det medførte naturligvis massevis af reaktioner ( forestil dig en dansk politisk leder gøre det samme, nej vel ?).  Alt lige fra respekt til politisk plat over “kendsgerningen om, at det var en velintegreret muslimsk famile” .  Som en kuriosum gik børnene i jødisk skole.

Velintegreret eller ej.  Budskabet fra David Cameron  er et forsøg - blandt mange - på at “kommunikere dem og os sammen “.  Det skulle være en strategi, der på sigt gør det nemmere for Storbritannien at løse integrationsproblemerne.  Han forsøger kort sagt at skabe et fundament for samling i stedet for splittelse i den stærkt multikulturelle befolkning.

Mit gæt er, at Cameron vil slå Brown og blive Storbritanniens nye premierminister ved næste valg. Mit gæt er også, at han bliver en lige så karismatisk og nytænkende PM som Blair var de første mange år.  Han forstår - via sit “PR-stunt” - at integrationen SKAL lykkedes, hvis ikke der udbryder ganske alvorlige indre spændinger i dele af EU - en slags mini-etnisk borgerkrig på sigt. 

Morgendagens fødselarer fredag, 25. maj 2007

Skrevet af hulegaard under John Wayne, Pam Grier, Kommentarer

Den 26.maj 2007 er fødselsdag for mange kendte og ukendte. Een kendt -  John Wayne (f. Marion Morrison) -  ville være blevet 100 år,  men den gamle westernhelt og skuespiller-icon i USA døde d. 11.juni 1979. John Wayne gav sit publikum en følelse af, at her var manden med fuldstændig kontrol over begivenhederne, fysisk monumental og afslappet autoritet.

Alverdens kvinder, mange mænd og en del kultur-skribenter vil dække denne 100 års dag-begivenhed med terrabytes af ord og tanker, så vi fokuserer på en ganske anden fødselar fra den helt særlige årgang 1949 ;-) ! 

En sjælden feminin legering 

Fødselarens fantastiske “legering” af lige dele hvid og sort fra sin Airforce-mekaniker af fader samt indiansk og asiatisk fra sin sygeplejerske-uddannede moder er et sjældent feminin genetisk landkort af DNA-koder. “Resultatet” blev en høj (1,73 m), slank, mulat med sort ørnenæse, store øjne, høje kindben og legendariske kropsmål, der initialt så dagens lys i Winston-Salem, North Carolina, USA for 58 år siden.

Blaxploitation

Hendes scenekarriere begyndte i 1970.  Kendere vil erindre bl.a. hendes blaxploitation periode (filmkendere er bekendt med begrebet, som ikke skal omtales her) i 70erne. - Hendes enestående fysik i kombination med en stærk og selvstændig performance var baggrunden for hendes store successer i 70ernes film. The Big Doll House (1971), The Big Bird Cage(1972), Black Mama, White Mama(1972) alle WIP (=Woman in Prison) film. Herefter fulgte blaxpoloitaition filmene Coffy (1973), Foxy Brown (1974), Sheba, Baby (1975) og Friday Foster ( 1975).
Efter et scenisk dyk i 80erne og kamp og total helbredelse af en alvorlig cancersygdom vendte hun stærkt tilbage i 90erne. Bl.a. hovedrollen i Tarantino-filmen  “Jackie Brown” (billedet) illustrerer hendes mange feminine facetter i en mere moden og endnu dejligere udgave.

 

Pamela Suzette Grier

 Hun er ikke bare “min årgang”, men noget helt særligt. Pam Grier forlener og  mestrer kontant, blød feminitet i en behagelig solbrændt og nærmest skulpturel emballage med en ekstrem sensuel signalering i forskellige temposkift og vinkler, ofte tilsat et tilpas stænk af humor. Det er en østrogen-bombe af de helt særllge………ligesom John Wayne var en testosteron-bombe af de helt særlige.  Det fler-facetterede skuespil-talent kan vel diskuteres, men at de begge brændte og brænder igennem på lærredet i et utal af film og TV, er uden for enhver diskussion.

“The Duke” fejrer sin 100-årsdag imorgen “et andet sted”,  medens vi jordiske kan glæde os over at sige til lykke til en helt særlig blended DNA-kode - the one and only Pamela Suzette Grier.
   

Den kendte hemmelighed fredag, 25. maj 2007

Skrevet af hulegaard under Bjarne Riis, Tour de France, doping, Kommentarer

“Jeg har gjort ting, jeg har fortrudt….jeg er blevet klogere….jeg har løjet…..jeg har taget doping i perioden 1993-98….jeg har taget EPO” …”jeg er parat til at opgive min Tour de France sejr” osv.osv.  Danmarks cykel-icon - ørnen fra Herning - oplyste i dag til hele den danske - hasteindkaldte - “verdenspresse”, hvad flere og flere har anet i lang tid, blandt andet fordi andre topryttere gik til bekendelse.

Spindoktorer har sikkert fortalt ham, hvordan denne - næsten umulige situation af en “kendt” løgn - skulle tackles.  “Tilståelsen”  blev serveret til fotografers heftige blitzlys serveret i hans sædvanlige langsomme vokale stil.  Samtidig benyttede Bjarne Riis lejligheden til at hvidvaske nogle af sine kolleger, trænere og officials i cykelsporten.

Han understregede, at det nuværende CSC-cykelhold ikke er en del af doping-spøgelset.

og hva´ så i fremtiden

Cykelsporten skal have den “rigtige” fremtid og sponsorerne skulle kunne stole på deres produkt, var også ordene, der kom ud af hans mund.  I sandhed - men vil vi ikke altid sidde tilbage med en vis rest af tvivl, når vi i fremtiden ser toppræstationer i cykelsporten (og andre sportsgrene!), hvadenten det er Tour de France eller OL eller tilsvarende. Rekorder vil blive tangeret og slået fremover. 

Vi har set ”opdagelserne” i atletikken, vi har hørt bekendelserne i cykelsporten, men det massive pres på rekorder i elitesport i dag og ikke mindst fremover vil hele tiden give næring til mistanken om doping -  som i andre forhold i livet - ” hvad er ægte og hvad er kunstigt?” 

Mojn til weekenden torsdag, 24. maj 2007

Skrevet af hulegaard under Flensburg, Glücksburg, weekendtur, Kommentarer

Pinsen står for døren. Det samme gør weekenden som bekendt hver uge. Det er blevet en yndet rejseform med weekendture. Kompakte oplevelser på kort tid for det travle hverdagsmenneske. Selv har jeg holdt en del af denne type ferier, både i DK og især i udlandet. En overkommelig idé både økonomisk og geografisk rulles ud i de næste afsnit; baseret på gentagne erfaringer på snart alle tider af året med denne destination.

Mojn, mojn

Overskriften hentyder til den almindelige hilsen i Sønderjylland og Flensburg. Mojn stammer af  frisisk moi morn. Ordet betyder Smuk dag.  Og det kan man sagtens opleve i den tyske delstat Schleswig-Holstein med mange historiske minder og faktisk også mange seværdige områder både på vest- og østkysten. 

Flensburg

Den gamle havne- og handelsby Flensburg er en rejse værd. Den 1,3 kilometer lange gågade er fyldt med flotte gamle huse, velholdte baggårde, herlige caféer og butikker med andre navne end i Danmark.

Et andet tiltalende træk ved byen og omegnen er, at priserne forekommer 5-10 procent under de danske. Det kan jo både være glædeligt, men også farligt for weekend-budgettet ;-)

Flensburg har takket været handel med De Vestindiske Øer haft et specielt forhold til alkohol-drikken “rom” siden 1755.  Flere hundrede romhuse i byen er nu decimeret ned til en enkel romfabrik - den 128 år gamle Johannsen Rum ved gågaden.

For de håndbold-interesserede findes de berømte dansker-hold “Flensburg-Handewitt”. En hjemmekamp i den fyldte Campus-Halle reducerer en tilsvarende dansk håndboldkamp til den rene pensionist-bingo i stemning og intensitet. - Kan varmt anbefales!

Det samme kan en sejltur på Flensburg fjord, hvor Danmark ved udsejlingen opleves bagbord, medens Glücksburg toner frem styrbord.  I selve bydelen findes det interessante og seværdige slot..

Glücksborg Slot

Denne perle ligger smukt med sø og park som omkransning på 3 sider.  Det er et populært bryllupsslot om fredagen.  I den modsatte ende af fornøjelsesskalaen - medmindre man er rendyrket masochist - befinder sig et torturkammer i kælderen. Pinebænken, stol med pigge og jernmaske er blot eksempler på “motiverende værktøjer”, der fik bønderne til at mene det samme som herremanden i de (gode?) gamle dage, før fagforeninger og arbejdsmiljø blev kendte begreber.

Det fortælles endvidere, at 1.000 munke blev begravet under den (kunstige, men kønne) slotsø. De boede i klosteret, der lå på det sted, hvor slottet blev bygget i 1582.

Mojn til weekendturen 

 Det er ikke bare billigt dåseøl og Oluf-Samson-Gang (syndens smalle og forførende vej), men masser af frisk luft, historie, gode restauranter, maritimt kultur og udflugtsmuligheder, når der skal tankes op til hverdagens forskelligartede udfordringer ;-) !

Mere Flensburg og Glücksburg

2 af verdens bedste mødes torsdag, 24. maj 2007

Skrevet af hulegaard under Al Pacino, Robert de Niro, Kommentarer

Medens filmene ruller om kap med antallet af tilskuere, starletter, kommende starletter og linse-ludere med følge i Cannes i denne tid (kommer i et senere indlæg), kan filmelskere glæde sig over ugens helt store nyhed. To af verdens bedste mandlige skuespiller mødes for en ultra sjælden gang igen på lærredet.

The Godfather og Heat

The Godfather-trilogien (3 dele) huskes af de fleste.  Den var i høj grad medvirkende til, at især Al Pacino  efter flere lovende præstationer kom helt frem i rampelyset.  Også Robert de Niro havde en væsentlig rolle i een af trilogiens film.

Det vurderes, at de to herrer Robert di Niro og Al Pacino  må henregnes blandt Amerikas - og dermed også verdens - bedste mandlige nulevende skuespillere.  Jeg er ganske enig. Næsten ligemeget, hvilket script der får de herrer i gang på lærredet, er det godt, ofte fremragende og nogle gange mere end det.

Det er derfor naturligt at tænke “samspil”. Dette skete i Heat.  En knaldfilm med næsten alt, herunder d´ herrers sublime skuespil-talent. Scener blev imidlertid klippet sammen, hvorved de Niro og Pacino egentlig ikke rigtig spillede overfor hinanden.

Righteous Kill

Den snart 66-årige jødiske producer Avi Lerner kunne for nylig stolt annoncere, at der var skrevet kontrakt med de Niro og Pacino.  De to iconer ses langt det meste af filmen på lærredet samtidig for første gang.  Filmens handling - måske mindre væsentlig ;-) - er een af de traditionelle politihistorier om nogle detektiver i New York, der jager en seriemorder.

Den snart 64-årige Robert de Niro har indspillet 78 film, startende i 1965.  Blandt de mere aparte var hans rolle i Quentin Tarantinos film Jackie Brown; som denne blog vender tilbage til af andre grunde lørdag d. 26.maj 2007. To Oscars ( Godfather II (1974) og Ragging Bull (1980)) samt adskillige normineringer for denne fremragende skuespiller.

Den 67-årige Al Pacino har indspillet 46 film siden 1968. The Recruit, Sea of Love samt Scent of a Woman (Oscar-vinder 1992) er blandt mine favoritter. 

Klar til optagelse - klaptræ

Indspilningerne til den nye thriller begynder til august. Men rettighederne til filmen bliver allerede i disse dage handlet under Cannes-filmfestivalen i Frankrig. Det påstås, at de to har et slags venskab, der udmyntede idéen til at spille overfor hinanden.  Uanset sandheden i dette, kan vi - filmelskere - se frem til noget unikt.  Jeg gør allerede ;-) !

Mar(eridt) hos liste A tirsdag, 22. maj 2007

Skrevet af hulegaard under Car-Mar, Lotte Bundsgaard, Socialdemokratiet, 2 kommentarer

I gamle dage kunne Ritt ved sine privat-økonomiske stunts skabe mare-ritt i Socialdemokratiet. Hendes indbringende jobs, herunder æblefarmen,  har vel efterhånden sørget for, at der er nok til alderdommen (måske?). De seneste 24 timer har det gamle hæderkronede arbejderparti oplevet to nye mar(eridt-lignende) person profileringer.

Forskellige personligheder

Partiets tidligere minister, politiske ordfører og nu udlændinge-ordfører m.m. Lotte Bundsgaard, stor stemmesluger på Fyn, har meddelt offentligheden, at hun trækker sig ved næste valg for at studere journalistisk ved SDU. Hun oplyser med sine klare øjne til alle, der gider at høre det, at alle hendes job har været dejlige og at degraderingen fra politisk ordfører = hendes forhold til partiformandinden osv.) ingen rolle har spillet. Jamen, så vil nogle vælge at tro dette.

Car-Mar Møller har netop fortalt alle - og er vi ikke smålige i begrebet “alle” -, at han har meldt sig ind i Socialdemokratiet samt (og det er vigtigt..) at de politiske ambitioner rækker hele vejen til Christiansborg.

I min aktuelle reseach på Carl-Mar Møller har jeg oplevet, at visse ord i mine skrevne sætninger blev slettet af censuren (den indre censur - “Delete-hulegaard.dk”, som jeg anvender, inden jeg trykker på “send”).  Der er dog stadig rigeligt at tage af.

Det kunne være utroligt spændende at komme i Folketinget. Spørgsmålet er, om Socialdemokraterne kan holde min skarpe og altid ærlige profil ud. Men jeg mener, at jeg har noget at have mine holdninger i”  refereres fra artiklen i Politiken.  Kandidaten er tidligere medlem af både SF og Scientology. Hans kurser i den nordsjællandske idyl (såvel klima som økonomisk relateret) er kendte af næsten enhver mand i DK, samt ganske mange kvinder, der ofte elsker at hade ham.

Hans institut tilbyder efteruddannelse (som mand ?), par- og familieterapi med alternative metoder (der siges at være overordentlig alternative).

Eye-to-eye

For nogle år siden mødte jeg ham til et arrangement i Falkoner Centret, Frederiksberg, Kbhvn.  Jeg fik lejlighed til en kort dialog og jeg må erkende, at han - trods sine måske geniale talenter - ikke just skvulper over af selvironi.  En egenskab, der altid ( og menes 200 procent altid) gør mig svag i mine gamle knæ og nu og da andre steder ;-) !

Refleksion

Politikere - eller kommende p… - bør næsten naturnødvendigt være overbevist om deres egne talenter, evner og fortræffeligheder. Jeg er helt sikker på, at Car-Mar til overflod besidder disse talenter.  Man(d) kan rolig sige, at der er tale om to forskellige profiler - ud og ind - i det gamle arbejderparti.

Med den farverige terapeut Carl Mar´s ankomst til Socialdemokratiet er der skabt en helt “Ny alliance” ;-)