Tysk støvletramp fredag, 29. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Düsseldorf, Kamphunde, Tyskland, KommentarerEnhver europæer, der har haft mindst 4 minutters historieundervisning, kender betydningen af overskriften 
Vort store EU-broderland i syd har markeret sig i mange sammenhænge i verdenshistorien og det er givetvis ikke slut endnu. 100 millioner tysk-talende i EU fylder noget.
Düsseldorf
Politihunde i Düsseldorf skal lære at gå med sko, fordi mange af dem har fået skåret poterne op af glasskår, når de patruljerer i byens værtshuskvarter. Byen har nu 20 bestøvlede politihunde.
Refleksion
Har læseren - som denne blogejer - været vidne til f.eks. det tyske politis bastante effektivitet ( og her menes ordet 120 procent bogstaveligt ), kan ovennævnte sættes i “den rette” kontekst. Min seneste erindring var “eftervéerne” efter en fodboldkamp mellem Hamburg SV og Werder Bremen. Jeg skal love for, at der blev gået til stålet fra den tyske ordensmagt med alskens hjælpemidler, herunder menneskets bedste fire-benede ven. Den beskedne 1-0 sejr til HSV blev afløst af et mindre blodbad i de omkringliggede by- og parkområder i den nordvestlige del af Alster-byen. Der blev givet trådt mange glasskår op den lørdag-eftermiddag ved især det nye stadionområde ved AOL Arena i Hamburg.
Hvad bli´r det næste? Hjælme med visir til hundene? Aber doch….
Kilde: Fyens stiftstid. - Foto: AP
Alternativ skopudsning fredag, 29. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Fetich, Skopudsning, KommentarerLad mig starte med en ubehagelig erkendelse: Jeg er ikke god til at pudse mine sko. Ikke at der sidder mudder rundt om de solide Ecco-sko, men alligevel…det er ikke godt nok. Når jeg er udenlands, går der lommepenge til skopudsning på udvalgte steder som en del af “oplevelsen”.
En artikel for ganske nylig gjorde mig - behersket - glad. Kombinationen af biblioteksbesøg og samtidig skopudsning lyder som “sød bibliofil skosværte i mine øregange”.
Alternativ skopudsning
De fleste søger til biblioteket for at få fred og ro til at læse eller fordybe sig i personlige interesser. Det var også tilfældet for en 23-årig medicinstuderende, da hun i december befandt sig på læsesalen på Odense Universitetsbibliotek. Men roen blev dog hurtigt afbrudt, da alskens smaskelyde pludselig tonede frem under læsepulten.
Hun begyndte at fokusere og fik et chock. Under bordet lå en mand på maven i fuld gang med en helt særlig form for interesse, idet han oralt var ved at ‘voldtage’ hendes lyserøde sko med kys og tungeslik.
- Jeg tænker, det må være noget, jeg har fundet på, for så mærkelige er der ingen mennesker, der er. Så jeg sætter min fod ind under pulten igen, men ud til siden, så jeg kan læne mig ud over pulten og se den. Så kommer smaskelydene igen, og jeg læner mig til siden og ser den her mand i fuld gang med at slikke løs på min sko. Jeg begynder at bevæge foden op og ned, og hans hoved følger med, mens smaskelydende bare bliver højere og højere, fortalte den 23-årige unge kvinde til Fyns Stiftstidende.
Episoden endte med, at hun nærmest flygtede fra biblioteket af bar forbløffelse og chok. Hun fortalte først bibliotekets personale om sagen, da hun vendte tilbage næste dag og pludselig spottede skoslikkeren mellem reolerne.
- Han står og trækker en bog ud og ind af en reol, mens han glor på mig. Mine hænder begyndte at ryste, fortalte hun videre til den udmærkede Stiftstidende.
Efterfølgende har hun vasket og skrubbet sine lyserøde sko, og faktisk har hun ikke brugt dem siden. Hun gruer også stadig for at møde skoslikkeren på biblioteket, så hun sætter sig altid steder, hvor der er andre mennesker.
Odense Universitetsbibliotek har lovet at følge op på sagen. Der findes ingen overvågning på biblioteket, men biblioteket har altid deres biblioteksbetjente gående.
Et eksperråd (læge og seksualforsker Christian Gravgaard): “Det er ikke usædvanligt at have lysten. Det usædvanlige er, at han handler på det ved at slikke sko på en, som ikke ønsker det (….)internettet er et godt sted til at finde folk, der synes, det er sjovt at få slikket sko(….)nogen burde tage en seksualpædagisk samtale med ham”.
Refleksion
Jeg har mega-svært ved at tage det alvorligt. Denne blogejer spekulerer på, om en sådan historie havde fået adgang til (de gamle dages monopol af ) betalingsaviser? Reflektionerne ruller videre….måske skulle den unge dame ikke vælge medicin-studiet, men et mere virkelighedsfjernt ditto (jeg skal undlade at komme med forslag…).
I min optik havde enhver sund ung kvinde (eller mand ) enten sagt en frisk bemærkning til denne skoslikker, alternativt pandet ham en med skosnuden 
!
Jeg har siddet såvel på den pågældende læsesal (SDU) som mange andre bibliotekslæsesale i ind- og udland. Erkendt: Ingen har slikket mine skosnuder, men jeg er jo heller ikke 23 år mere ……
De læsere, der synes, denne blogejer mangler empati….har sikkert ret - nu vil jeg finde skosværten af mærket “fetich” ( ) - fortsat god dag!
Møde i investeringsforeningen torsdag, 28. feb 2008
Skrevet af hulegaard under BRIK-lande, Bank, Carsten Koch, Investering, KommentarerDet grå guld er samlet med tryk på både grå og guld. “Overskuds-mennesker”, der med deres (delvis) egne tandsæt bearbejder et stykke velkomst-chocolade, tilbudt i bytte for adgangsbilletten ved indgangen til Radisson SAS hotellet. De taler dæmpet og kultiveret med hinanden i foyeren, i bedste (finansielle) tråd med Den Blå Banks grundkoncept.
Vi er langt fra forhøjede straframmer, bilafbrændinger, skallenikning og varieret gadeuorden….ganske lang fra!
Konferencesalen er næsten fyldt. Der er modtaget ca. 3.000 tilmeldinger over to dage. Investeringsglade og -interesserede danske bedsteborgere ser to herrer i “bank-uniform”: Sortgrå skræddersyet habit, kridhvid, strøget skjorte og et silkeslips i diskret mønster og grundfarve. Signalerne skal være diskrete, så der ikke skabes unødig forvirring, når kurserne går op og ned .
Denne blogejer har fra sin børneopsparing en beskeden portefølje i denne investeringsforening, nok til at kvalificere sig til 1,5 times finansielle guldkorn og efterfølgende buffet m.m.
Carsten Koch
Den tidl.socialdemokratiske minister er velkendt. Han taler som foreningens formand i ca. 60 minutter. Det bliver hans sidste show i dette regie, eftersom han fratræder for bl.a. at hellige sig jobbet som formand for regeringens skattekommission.
Han fører verbalt den artige forsamling igennem forudsætningerne for årets udbytter. Vi hører om faldne tider for aktier, bedre tider for obligationer, langtidsinvesteringer, risikoprofiler, recession, lange- og korte renter, hovedstol, købekraft, puljeafkast, aktivsammensætning; altsammen emballeret med ledsagende - forsøgt pædagogisk udformede - power-points.
Jeg skal undlade at citere yderligere, blot henvise til den gode gamle “investerings-vise”: Sammensæt bredt og hav tålmodighed med aktier.
Havde Carsten Koch kortet sin “forelæsning” med ca. 15 min. og talt lidt langsommere, havde foredraget været “en fin investering”, måske var han på timebetaling (tænkte jeg..og sikkert andre også ). Generelt finder jeg ham umiddelbart sympatisk og forholdsvis troværdig modsat visse andre gebyr-gribbe i den nålestribede branche, hvor man ofte tager sig selv lige så alvorligt som kompleksiteten i begrebet “profitmaximering” .
Refleksion
Efterfølgende var der stor investeringslyst til den pæne buffet i foyeren, der blev skyllet med rød- eller hvidvin. Talen imellem mundfuldene og fordøjelsen afslørede, at dette borgerlige segment har forstået højkonjukturens afslutning for denne gang.
Receptionshankene (til vinglasset) påsat tallerkenerne skulle stå deres prøve, når de (investerings-)sultne gæster flere gange returnerede til den fristende buffet. Samme udfordring venter fremtidens dristige investorer i et endnu mere komplekst marked af BRIK-lande, oliepriser, naturkatastrofer og ….held.
Olof Palme torsdag, 28. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Attentat, Olof Palme, Politik, Stockholm, Sverige, KommentarerDet siges, at vi husker, hvor vi var, når store begivenheder indtræffer. Jeg erindrer tydeligt aftenen d. 28.februar 1986. Jeg sad i mit hjemmekontor, da min (daværende) hustru kom ind og fortalte mig, at “de si´r i radioen, at Palme er skudt!”. Hendes politiske interesse og sans matchede ikke hendes ellers intelligente og impulsive tænkemåde, men hun kendte via kontakter en del til Stockholm og forstod, at dette var “historie”. Jeg rejste mig og rettede hende lettere (erkendt) chokeret med ordene “der er flyttet på verdenshistorien”.
22 år senere kan mit statement lyde lidt grinagtig i sin højtidelighed, men reelt var der en flig af sandhed i mit udbrud.
Olof Palme
30/01/27-28/02/86
Palme var svensk statsminister i perioderne 1969-76 og 1982-1986 (til sin død). Han var formand for sit parti fra 1969 til sin død. På den verdenspolitiske scene var han den første blandt den vestlige verdens ledere, der på engageret vis gik imod USAs krigsførelse i Vietnam. Også Franco´s fascistiske styre i Spanien fik megen oral modstand fra Palme. Hans ligesindede på den europæiske socialdemokratiske scene Willy Brandt (Vesttyskland) og Bruno Kreisky (Østrig) tog gennem “Socialistisk Internationale” aktiv stilling og forsøgte mægling i globale konflikter, hvoraf Iran-Iraq-krigen og apartheid bør fremhæves.
Højrefløjen i den vestlige verden kritiserede ham hårdt ( med rette ?) for en enøjet kritik og international politisk aktivitet.
Refleksion
Scenen er Helsingborgs kendte ”Kärnan”. Min svenske yndlingsby. Det blå-gule svenske flag bølger fra talrige flagstænger i den milde sensommerluft. Tiden er i midt-70erne. Jeg er kommet i god tid og alligevel er der allerede stor trængsel. Det lykkes mig at komme relativ tæt på talerstolen ved nederste balkon på borgen. Et menneskehav af x-tusinde bølger. Så kommer han. Olof Palme, Sveriges statsminister. Et politisk, internationalt ikon - måske på toppen af sin karriere.
Allerede 2-3 sætninger inde i sin tale har han varmet den bølgende menneskemasse op. De fanatiske og lynende øjne med de buskede øjenbryn og den indtrængende stemme husker jeg til min dødsdag. Hvad han sagde, er glemt. Men sceneriet er brændemærket på min indre harddisc.
Denne politisk og personligt meget sammensatte statsminister, vel den største i politisk international format, som Skandinavien nogen sinde har fostret. Socialisten med et adeligt stamtræ, uddannet på universiteter såvel inden- som udenfor Skandinavien, idealist og dog realist, blændende taler og folkeforfører? og - ihvertfald i den internationale sværvægtsklasse!
Enig eller uenig i Palmes synspunkter - statsmandens glans skinnede ud over de tusinder denne gyldne sensommerdag….og ved mange andre lejligheder.
Sammen med sin mentor - (forgængeren) Tage Erlander - repræsenterede han - modsat sine efterfølgere - en tyngde af politisk forståelse for såvel “folkehemmet” som den globale geopolitik orkestreret af en intellektuel substans i en sjælden (politisk) vægtklasse med et generøst drøs af den substantielle betydning af ordet “karisma” !
Mon mordet på hjørnet af Sveavägen og Tunnelgatan i det centrale Stockholm kl. 23.21 i dag for 22 år siden nogensinde bliver opklaret?
Nej….vel!
Den nøgne flyvetur onsdag, 27. feb 2008
Skrevet af hulegaard under DDR, Ferie, Nudisme, Usedom, KommentarerNudismen har tiltrukket en del mennesker gennem flere århundrede. I det gamle DDR var nudismen om end ikke tilladt og anerkendt officielt, så dog accepteret som en del af arbejder- og bondestatens “naturlige” hverdag. “FKK” var agronymet, der kunne oversættes til “Fri Krops Kultur”.
Usedom
Ved grænsen mellem det østlige Tyskland (tidl. DDR) og Polen ligger et større og meget skønt naturområde med Usedom naturpark som særlig fokuspunkt. Byen Usedom danner en slags centrum i dette grønne område ved Østersøen.
Hertil arranges fra sommeren 2008 korte nudistrejser med fly med bureauet OssiUrlaub.de. En-dagsturen kommer til at koste 499 Euro (ca.3.700 Dkr). “Det er dyrt, jeg ved det. Men det er, fordi flyet er meget lille (50 sæder). Ellers er der ingen grund til at “nøgenfly” skulle være dyrere end andre” fortæller rejsebureaudirektør Enrico Hess (måske familie til Rudolf ? ).
Der er dog restriktioner. De lystige nudister skal have tøj på, når de går fra og til flyet. Inden i flyet sidder de nøgne og lader sig betjene af flypersonale. Sidstnævnte har dog “af sikkerhedsmæssige” grunde tøj på!
Refleksion
Nudisme har aldrig appelleret til mig. Folk har “forsøgt” at overbevise mig om denne naturlige kropsfrihed. Måske har læseren har andre og bedre erfaringer?
Een-dagsture er meget populære i vores såkaldt travle hverdag. Her er et eksempel på en noget anderledes tur, der som nævnt starter denne sommer.
Kilde: Reuter, AIDAN MACONACHY BLOG
Den digitale skriftestol onsdag, 27. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Betroelse, Religion, Skriftestol, Kommentarer
Den katolske skriftestol hævdes at have eksisteret siden 1600-tallet. Millioner af katolikker verden over har benyttet denne “ventil” til at bede om syndsforladelse via den lyttende pater fra den anden side af “gitteret”. En sådan skrifte skal ske mindst een gang årlig (nogle samler nok til bunke..), men mange kommer oftere. Begreberne ”skrifte” og “syndsforladelse” indtager en naturlig plads i katolikkens troende hverdag.
De fleste protestanter er forholdsvis mere afslappet på disse emneområder. Reelt har alle - uanset tro og hudfarve - behov for at “skrifte” og “betro sig”. Denne menneskelige mekanisme er nu også for alvor ”digitaliseret”.
Digitale betroelser
»Jeg har været min mand utro i over 2 år …« eller »Jeg tilstår, at jeg ønsker mine svigerforældre skal omkomme i en bilulykke …« eller »Jeg er gravid« er blot eksempler blandt mange.
Links til betroelser Jegtilstaar.dk, bekendnu.dk og hemmelighed.net er blot nogle eksempler på anonyme “digitale skriftestole”. Eksperterne er (som sædvanlig…) uenige om det hensigtsmæssige i disse “menneskelige trafikale betroelser”. “Lunkne former for bekendelser og halve sandheder” si´r skeptikerne.
Et modsat eksempel:
Anders Ellebæk Madsen er internetchef for religion.dk som hører under Kristeligt Dagblad fortæller: Vi har forsøgt sig med en anonym skriftestol i cyberspace ved navn kristendom.dk, som dog er lukket nu grundet tekniske forhold. På religion.dk kunne man også kommentere indlæg, hvilket ofte affødte en heftig debat. Det mener han netop, er en af de positive effekter af disse skriftesites, der alle lever på anonymitet. Han fortsætter:
»Jeg tror, at når alt kommer til alt, så er følelser – for de fleste – vigtigere end information. Nogle af de stærkeste følelser, man kan danne mellem to mennesker er, hvis jeg fortæller dig om min sorg og min far, der døde, eller jeg fortæller dig, at jeg har gjort en skrækkelig ting. Det er enormt intenst.«
»Vi havde en episode på religion.dk, hvor der var en person, der fik at vide, at hun ville dø inden for ti dage. Det gjorde hun også, og der skete nogle ting i en ellers heftig og konfrontativ debat, som var meget interessante. Folk troppede op online, tog afsked med hende og præsenterede hende for deres respekt og deres hyldest, selvom hun havde været en skarp debattør,« slutter Anders Ellebæk Madsen.
Foreløbigt har knap 4.800 lagt en bekendelse ud via jegtilstaar.dk. Hemmelighed.net har modtaget over 800 bekendelser, og omtrent 600 har krænget deres sjæl ud på bekendnu.dk. (Kilde: Berl.Tid.).
Refleksion
Som jeg indledte, vil jeg slutte. Alle - uanset tro, køn og hudfarve - har i større eller mindre omfang behov for at skrue på “den indre ventil”. I ældre dage skrev mennesker dagbøger, idag er det - stortset - afløst af blogging.
Nogle mennesker betro sig til deres nærmeste (partner, ven(inde), søskende osv.), de færreste vel næppe om alle emner. Ved at skrive det på en blog eller tilsvarende, undgår stortset ingen at blive konfronteret med betroelsen, der jo fremkommer på skærmen foran dem. Heri kan også ligge en “sidste” visition og/eller refleksion, der enten vil filtrere eller måske lette den skrivende.
Det siges, at “tanker er toldfrie”; betroelser har ihvertfald en anderledes afgift….
Det er (måske) fedt onsdag, 27. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Fedme, Fedt, Jørn Beckmann, U-lande, KommentarerDer går ikke en dag, uden ordet “fedme” dukker op i en spalte. “Fedme-problemer”, “fedme-invasion”, ”fedme-epidemi”, “fedme-gen” osv. -
Man får nogle gange den forestilling, at verden er opdelt i to befolkningsgrupper. Den ene løber marathon-løb på ulige datoer, den anden sidder i sofaen med åben mund og hælder kilovis af slik indenbords. - Gudskelov er verden mere nuanceret, men der er nok et par pluskilo sandhed i snakken om overvægt. Og nu kommer så det nye intiativ….
Slankenetværk
Den fynske psykolog Jørn Beckmann er en af bagmændene bag et nyt socialt ”slankenetværk” på internettet med en særlig belønning: Hver gang man taber sig et kilo, bliver der sendt mad til verdens sultende.
Navnet på det nye site er iJoule ( http://www.ijoule.com/dk/ ) , og ambitionen er, at det inden for et år skal have mellem 10.000 og 30.000 brugere, skriver Jyllands-Posten.
Baggrunden er, at fedmeepidemien med foruroligende hast har bredt sig fra USA til Europa. ” Vores mål er at skabe et nyt sted, hvor overvægtige kan hjælpe hinanden til at tabe sig på kort sigt og holde vægten på lang sigt, for det kræver en livsstilsændring. IJoule er ikke en ny slankekur, men et socialt netværk af mennesker, som kan hjælpe hinanden før, under og efter en slankekur,” siger direktør David Beckmann, der er søn af Jørn Beckmann, til Jyllands-Posten.
I det nye site får medlemmerne en psykologisk profil, lavet af psykolog og professor Jørn Beckmann. Medlemmerne bliver sat sammen i grupper med andre mennesker baseret på deres profil.
“Det betyder, at man ikke er alene om at slanke sig, men også skal dele sine erfaringer og chatte med de andre i gruppen, samtidig vil fagfolk, f.eks. en diætist, stå klar med coaching i grupperne, så deltagerne får udarbejdet en handlingsplan, så de støt og roligt kan ændre deres livsstil, så den bliver sundere,” fortæller David Beckmann, der fortsætter “(….)iJoule arbejder sammen med nødhjælpsorganisationer. Ideen er, at det skal komme hungersramte folk i den tredje verden til gode, når overvægtige danskere taber sig.
- Vi har en holistisk tilgang til det at tabe sig. Vi vil også motivere folk ved at få dem til at kigge lidt ud over deres egne grænser, så når de taber sig 10 kilo, vil vi sørge for, at der bliver sendt 10 kilo mad ned til nogen, som har brug for det.” - Det kan så tilføjes, at pengene kommer dels fra sponsorer, dels fra medlemmerne, som skal betale mellem 60 og 200 kr. om måneden for at være med.
Blandt investorerne finder man it-entreprenøren Morten Lund, der har tjent en formue på Skype og er medejer af Nyhedsavisen. Ud over Jørn og David Beckmann er læge Leif Skive og ernæringsekspert Arne Astrup med i projektet.
Refleksion
Er idéen god? Er projektet “fedt”? Er dette “hjælp dig selv og andre samtidig” det helt rigtige? - Jeg kender ikke facit, men kan tilføje - med mit normale BMI: Det er ihvertfald anderledes….og nye konstruktive tanker bør altid være velkomne!
Lyddæmper tirsdag, 26. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Decibel, Hørepropper, Lyddæmper, Støj, KommentarerI regeringens “vejstøjstrategi” fra 2003 er det opvist, at omkring 200-500 mennesker årligt dør tidligere end ellers på grund af hjerte-kar-sygdomme fremkaldt af støj.
Støj i hverdagen
Motorstøj, musikstøj (diskotek o.lign.), overboens trampen i lejlighedskomplekset, motorsaven i sommerhusområdet, plæneklipperen i parcelhuskvarteret, vindmøller (undtagen dem, der brækker af…), speedbåden ved stranden og hverdagen på arbejdspladsen (især store rum) med råben og telefonkimen. Hertil kommer høje quinde-hæle (erkendt: Det ser godt ud ) mod linoleumsgulvet, råberi af og til hinanden såvel inde som ude (trafikken obs…). - Der er uhyggeligt mange decibel….i overskud!
En klog person har defineret støj som ” en lyd opfattes irriterende, når vi ikke er forberedt på den eller ikke kan gøre noget ved den; samme lyd kan fremkalde vidt forskellige reaktionsmønstre hos forskellige mennesker“.
Refleksion
Det vurderes, at mindst 10 procent af erhvervsaktive danskere har problemer med hørelsen. Hertil kommer så det medfødte samt alders-betingede høretab. Hvordan mon fremtidens statistikker bliver med ipod-/walkmans og tilsvarende?
Er løsningen så “gummisko, hørepropper og et tegnsprogkursus” til os alle? Nej - vel - men det er nok (desværre) ikke tilfældigt, at høreapparatfabrikanternes aktier står så godt, at der nu er alternative høreapparatbutikker i gadebilledet osv.
Hva´be´har´?
Den hvide masai tirsdag, 26. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Corinne Hofmann, Kenya, Masai, 4 kommentarerDen schweiziske forfatter Corinne Hofmann er ikke specielt kendt i danske kredse. Hendes bog “Den hvide masai” burde hjælpe med dette.
Den hvide masai
Bogomslaget giver indtrykket:
“Synet rammer mig som et kølleslag. Der sidder en høj, mørkebrun, meget smuk, eksotisk mand på rællingen og ser på os, de eneste hvide i dette kaos, med sine mørke øjne. Min Gud, tænker jeg, hvor er han smuk, jeg har aldrig set noget lignende.
Sådan er schweizeren Corinne Hofmanns første indtryk af masaien Lketinga, som hun møder på en ferie i Kenya. Hun forblændes af hans smukke krop, udsmykning og stolte blik. I håb om at forenes med denne mand, som hun knapt kan kommunikere med, bryder Corinne med sin kæreste og rejser igen til Afrika. Det bliver begyndelsen til et fire år langt eventyr, hvor hun betages af det fremmede lands kultur og natur, men også må opgive mange af sine romantiske forestillinger.Med fotografisk nøgternhed, og ikke uden varme, skildrer hun sin drøm om Afrika, sin lidenskab, besættelse og sin tro på egen styrke og handlekraft. De storslåede oplevelser har dog også en bagside. Med forfatterens egne ord var hendes liv i Afrika en voldsom kamp for at overleve. Det var et uafbrudt eventyr, som bragte hende til grænserne for hendes fysiske formåen. Mændenes dominans, malaria og problemer med at skaffe de nødvendigste ting er nemlig også en uadskillelig del af et liv i bushen.”
Og lidt faktuelt:
Masai-folket - der er så vidt vides omkring 900.000 i Kenya (sydvestlige del) og Tanzania, der alle taler sproget “Maa”. Det er et krigerisk, analfabetisk folk, der har deres egen gud “N´gai”. Af Kenyas 10 etniske hovedgrupper repræsenterer denne befolkning kun en procent. Den hyppigst forekomne er Kikuyoerne (ca.20 pct.).der er så vidt vides omkring 5 mio i Kenya (sydvestlige del) og Tanzania, der alle taler sproget “Maa”.
Refleksion
Personligt har jeg aldrig været i Kenya, men læst om dette land og dets befolkninger, herunder mødt personer, som har oplevet dette land.
Det gav så interessen for at kende denne skønlitterære bog. Corinne Hofmann lægger ikke skjul på de mørke sider af sit privatliv, herunder narkotiske stimulanser (marihuana) samt sit noget glædeløse forhold til sin mand. Det er ikke just nogen morsom bog, men i visse overgange og sentenser en ret interessant beskrivelse set fra “mzungiens” vinkel (mzungu: Kiswahili for hvid person).
I Kenya falder mørket for det meste på i løbet af en halv time. Reflektionerne efter endt læsning varede sandelig noget længere!
Afrodite tirsdag, 26. feb 2008
Skrevet af hulegaard under Afrodite, Cypern, Lingeri, Ringsted, KommentarerEros er kærlighedsbarnet af Afrodite og Ares. Harmonia er et andet kærlighedsbarn af samme græske gudepar, men det kan vi tage en anden gang !
Afrodite - Ringsted
Afrodite - en butik i Ringsted med pornofilm og alskens sexlegetøj - måtte forleden tilkalde politiet. En kvindelig “kunde” havde nemlig opført sig ret mistænkeligt.
Kvinden - der er omkring 68 år - pendlede i to timer frem og tilbage mellem stativerne og prøverummet og flåede omkring 75 bøjler med lingeri og kjoler ned. Da kvinden til sidst ville forlade butikken, insisterede indehaveren på først at se i hendes taske, men det ville kvinden ikke acceptere.
Selv om den 68-årige kvinde gik amok, lykkedes det at få åbnet tasken, der indeholdt varer for omkring 3000 kroner. Politiet blev derfor tilkaldt, og politiet bad kvinden om at legitimere sig. Men hun havde hverken kørekort eller andre dokumenter på sig.
Umiddelbart efter satte hun sig ikke desto mindre ind i en bil og kørte væk. Men med politibilen i bakspejlet torpederede hun kort efter en betonpille - hun kan nu se frem til bøder for tyveri og for at køre uden kørekort.
Refleksion
Troede denne modne og sexlystne frue, at hun var det danske svar på Afrodite? Eller er der en hel anden forklaring, der overstiger denne blogejers fantasi ?
Ihvertfald tyder denne refleksion på, at udsagnet “det grå guld” måske skal omskrives til “det virile grå guld”.
Selvom Afrodite var lidt let på tråden, ville hun sikkert have foretrukket en kontant eller kreditkort-afregning…..vælger jeg at tro. Der er stor forskel på Ringsted og Cypern (Paphos - Afrodites fødested), vel nærmest en kontrast ganske som opførslen i butikken!
Kilde: Ritzau
