URBANblog
jump to navigation

Restaurant Bøgely torsdag, 31. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Bøgely, Dyrehavsbakken, Restaurant, Kommentarer

Restaurant Bøgely ligger i den nordøstlige - og rolige - del af forlystelsesparken Bakken i ly af bøgetræerne, ca. 13 km. nord for Københavns centrum. Så er GPS-koordinaterne (næsten) på plads og vi kan vende os mod det væsentlige, nemlig vurdering af en frokost en varm sommerdag på en udvalgt restaurant.  For de læsere, der sulter eller tørster efter mere information, kan hjemmesiden http://www.boegelybakken.dk/  studeres.

Husets platte

Madoplevelse

“Bøgelyplatten” - en frokostanretning - blev valgt fra kortet (illustr.).  Oplevelsen kan summarisk opregnes som rødspætten med tilbehør var middel okay, ihvertfald varm ved ankomsten. Laksen havde en god smag og sildene var som gennemsnit.  Svinekammen opleves rigtig med sprøde svær (ingen tandlægeregning -) ). Roastbeefen var ledsaget af frisk peberrod, desværre mange gange en sjældenhed. Camenbertosten var på middelplanet.

Platten blev skyllet ned med en 1/2 fl. Chardonnay af husets chilenske og friske hvidvin. Hertil kom en okay “restaurationskaffe”.  Altsammen serveret af hhv. to yngre servitricer og en noget ældre servitrice; sidstnævnte med et ægte, venligt smil gennem serveringen.

Toilettet opleves nydeligt og rent, hvilket kan være en sjældenhed på forlystelsesetablissementer.

Restaurant Bøgely

Denne frokost oplevedes i det fri, balsamisk langt væk fra Dyrehavsbakkens normale støjniveau.  Prisen på 258 kr. kan der ikke indvendes noget imod og jeg tøver ikke med at klistre 3 nystrøgede kokkehuer uden fedtpletter på denne oplevelse.

De ti tegn torsdag, 31. jul 2008

Skrevet af hulegaard under 10 tegn, DR, Parforhold, Kommentarer

Trods besparelser foregår der fortsat megen kreativitet i den gamle statsradiofoni, nu kendt som DR.  Den skæve skole på P3 har i kemiundervisningen forskellige vinkler på et - for langt parforhold (?).

Det kunne for eksempel være at afslutte hinandens sætninger eller bevidst købe uattraktivt tøj til sin partner, for at gøre ham/hende grim i andres øjne. Andre forslag kunne være som følgende 10:

10 tegn på at I har været sammen for længe (primært set fra mandens harddisc -) ):

- Når hun skærer din mad ud for dig
- Når den ene sidder på tønden, mens kæresten står og børster tænder ved siden af
- Når man går på indkøb i ens træningsdragter
- Når man begynder at diskutere hvem der skal gøre noget ved den hylende kaffekande på stuebordet under søndagsserien på dr1
- Man har været sammen for længe når hun kommenterer at loftet trænger til maling under sexakten
- Man har været for længe sammen når kæresten begynder at sove i nattøj
- Man har været for længe når kvinden prutter på mandens mave, når de ligger i ske
- Når man frivilligt ser, de unge mødre, singleliv og sex and the city med hende…
- Når man er i bad sammen og den ene begynder at tisse
- Når man bliver kaldt hr. og fru Danmark af ens venner

Refleksion

Iflg. Danmarks Statistik bor ca. 1.1 mio. danskere alene. Kemiundervisning hos DR inkluderer formentlig ikke det mest væsentlige parameter af dem alle: Fælles kemi….

Bjælkehuset mandag, 14. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Bjælkehuset, Restaurant, Kommentarer

Det aktuelle danske sommervejr betyder, at man må tage det sædvanlige hensyn til vejrguderne, hvis udendørsaktiviteter skal foregå.  Sådan har det gennemsnitlig set været gennem mange danske somre med nogle få undtagelser i starten af dette århundrede.

Udendørsaktivitet betyder i dette tilfælde een af de årlige sommerfrokoster med en kær gammel skolekammerat, der “får lov til at tage sin hustru med”. Vi skifter restaurant hvert år og denne gang var det så Bjælkehuset i Søndermarken på kanten af Valby-bydelen og Frederiksberg. I de rigtig gamle dage hed det “Hos Karl og Esther”, hvis der er nogle 80+, der læser denne blog (ha.ha.ha).

Bjælkehuset

Det er rustikke omgivelser med indgang fra såvel gaden som fra Søndermarken. Maden er dansk smørrebrød. Betjeningen oplevedes denne sommerlørdag frisk og generel serviceminded. Sidstnævnte blev der brug for, da de fleste af de udendørsgæster (inkl. mit lille selskab) blev ramt af en kraftig tordenbyge.  De udendørs borde stod tæt, men disse kraftige byger gjorde, at de kom til at stå om muligt endnu tættere -)

Nordguld menu

Vi valgte Nordguld menuen.  Den bestod af huset lunch-tallerken, 3 cl. Aalborg Nordguld snaps samt en (lille) fadøl. Lunch-tallerken bestod af sild, rødspættefilet, ribbensteg, hønsesalat m.bacon samt brie. Ret klassisk dansk frokost-tallerken.  

Bortset fra ribbenstegen var lidt fed (men o.k. sprød svær - ingen ekstra tandlægeregning -) ), var det helt okay.  Det samme var regningen på 771 kr., der dækkede 3 Nordguldanretninger, 1 sodavand, 2 (ekstra) fadøl, 3 (ekstra) snapse og 3 kaffe.

Modsat andre frokosthaver i den frederiksbergske nærhed er dette sted (dejligt) fri for musik, så der er mulighed for en (relativ) fornuftig konversation, uden man skal aktivere sin “diskoteksstemme”.

Refleksion

Bjælkehuset var en gedigen og hyggelig oplevelse - trods tordenbyger - der absolut kan anbefales, når man fokuserer på grundkonceptet: Frisk tillavet dansk smørrebrød serveret enten udendørs eller indendørs tirs-søn. ml. kl. 11-16 af serviceindstillet betjening.

Vil man forberede sig forinden, kan smørrebrødssedlen downloades fra hjemmesiden www.bjælkehuset.com

Velbekomme !

Chaka Khan i Tivoli lørdag, 12. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Chaka Khan, Copenhagen Jazz Festival, Tivoli, Kommentarer

Siger navnene Diana Ross, Gladys Knight eller Patti laBelle læseren noget?  Verdensstjerner og souldronninger, der slog igennem i 1970erne. Der er en til i samme soulklasse og stil.

Copenhagen Jazz Festival er efterhånden blevet en “stor sag”.  Kendte og ukendte musikere og sangere kommer til Danmarks hovedstad.  En af de store ikoner gæstede Tivoli i samme anledning fredag d. 11. juli 2008. Navnet er

Chaka Khan

Præcist 30 minutter før koncerten startede kom hun trippende fra Nimb eskorteret af musikere og bodyguards m.fl. til den store plæne. Det var sjovt at se hende tæt på - et ikon, som man(d) har fulgt på afstand i ganske mange år.

Et mangeårigt musikalsk US-talent blandt mange fortolkede sangene live med god sound, der er resultatet af over 30 års arbejde med musik på tværs af alle genrer - både pop, rhythm/blues, rock, disco, soul, jazz, hiphop og selv klassisk har den alsidige stemme mestret og ladet sig inspirere af.

Prøv at udtale navnet….C-h-a-k-a  K-h-a-n ….yes, det emmer af energi og dynamik -) -  denne lille, kraftige dame både i krop og stemme leverede periodevis noget sublimt.  Indimellem tænkte denne blogejer, om hun mon havde taget en bane, fordi stemmen forekom lidt snøvlet. Anyway - starten og slutningen var bedst.

Det “verdensberømte” refræn ”Cha Cha Chaka Khan, Chaka Khan” introducerede den runde diva, der løftede Tivoli og ca. 15.000 tilskuere i åbningsnummeret (hendes største hit) I Feel For You. Andre numre som Ain’t Nobody og What You Gonna Do For Me var også “lydlækre”, men så faldt det lidt…

Hendes “planlagte” ekstranummer var naturligvis I’m Every Woman.  Bandet bestod ud over Tony Maiden (guitar) af gode musikere på trommer, bas og keys, hvortil 2 quinder og 1 mand i koret, der i perioder afgjort overbeviste om deres værd.

Livet har ikke altid været let for Ms. Chaka Khan. Mad, stoffer og alkohol har været “medspillere” i langt musikalsk liv. Mad har i perioder været “min kæreste”, som hun er blevet citeret for. Når man(d) ser hende, tror man(d) på hende. Hendes ungdom med Black Panthers osv. tager vi en anden gang….

Medens disse linier skrives, optræder Chaka Khan med følge ved North Sea Jazz festival i Rotterdam, også til en enkel koncert, inden turen via Schweiz går til Italien og Storbritannien resten af juli, hvorefter soul-ikonet returnerer til sit hjem United States of America.

Refleksion

Der er en sjælden fylde i stemme og vægt, der er charisma, der er verdensklasse over denne 55-årige soulmama, der har underholdt i flere årtier.  Den 1,55 høje modne mulat udstråler en sjælden energi og stemme.

Try again: C-h-a-k-a  K-h-a-n!

At hun også besidder andet end en stor stemme og charisma beviser hendes engagement i The Chaka Khan Foundation.  Det forlyder, at hun har lagt såvel penge som megen energi i arbejdet med at støtte kvinder og børn med problemer. Hendes egne to børn arbejder forøvrigt begge i musikbranchen.

Og endelig - skulle læseren støde på noget chokolade mrk.” Chakalates”, ja…gæt, hvem der…?

Der er ganske langt fra Yvette Marie Stevens i Chicagos fattige sydside til verdensstjernen Chaka Khan, men jeg var glad for at have set hende live…endelig -)

Rengøring af computerskærm torsdag, 10. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Computerskærm, Rengøring, Kommentarer

Enhver blogejer kender det. Computerskærmen bliver fedtet eller støvet eller værre. Nogle bruger vand, andre bruger servietter sprøjtet med diverse spray-indhold af forskellige kemisk indhold.  Hjælper det?   Måske for en kortere tid og så på den igen!

Refleksion

På anbefaling har jeg nu prøvet et nyt middel, som er anderledes og godt kan anbefales enhver computerbruger. Klik gerne på linket forneden

http://www.hana-ess.eu.dodea.edu/activities/video/dog_screen_clean.swf

Alternativ banko onsdag, 9. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Banko, Høns, Kommentarer

Nogle mennesker elsker banko. Det er spændingen og/eller samværet med andre. Præmierne synes ofte at have en mindre interesse, men der “prales” dog indimellem med vundne “grise og andre husdyr”. 

I Storbritannien har jeg været tilskuer til kæmpehaller med banko, nærmest en slags industri.  Denne blogejer må siges at have totalt utrænet og relativt uengageret forhold til denne populære fritidsaktivitet.

Fortidsmarked i den lille by

Min matrikel ligger i en lille by på Vestfyn. Her etableres året rundt - pris-/rosværdigt - mange lokale initiativer. Eet af dem er det årlige “fortidsmarked”, hvor de handlende er klædt ud som i cirka-perioden år 1850-1900.  Hele hovedgaden er fyldt med stande fra de lokale butikker, hvortil kommer “tilrejsende” fra det såkaldte opland, eller som en københavner ville sige “forstæder” -) !

Kobling

Dette år udviste bl.a. en nyhed i form af muligheden for “Hønsebanko”.  Illustrationen viser dette interessante indslag i bybilledet. I korthed var ”reglerne”, at et større, lav-loftet hønsebur var inddelt i kvadratiske felter på gulvet.  Hver kvadrat havde et nummer. På et givent tidspunkt blev nogle høns lukket indenfor og “sked” på diverse numre.  Efterfølgende blev hønsene taget ud og placeret i deres respektive bure igen.

Den lykkelige ejer -) , der forinden havde købt en talon med de rigtige numre, kunne dagens præmie.  Giver det mening?  Tja….tsk,tsk.

Refleksion

Forinden “dysten” havde jeg fokus på et bur, hvor der stod en stolt engelsk (kamp-)hane. For at befæste (og måske bedække -) ) hans race-fornemhed, havde han fået tildelt hele to høns, der hele tiden med hønse-spænding betragtede ham.

Da jeg ikke har held i spil og iøvrigt skulle videre, fik jeg aldrig set den lykkelige vinder af denne hønselort-banko-session, men tildelte mig selv en trøstpræmie på to æg -) til den efterfølgende frokost i haven -) !

Bakken - 425 år tirsdag, 8. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Bakken, Cleo, Dirch Passer, Lisbeth Dahl, Morten Eisner, Peter Darger, Professor Tribini, Kommentarer

Postnummeret DK-2930 Klampenborg indeholder megen rigdom og indflydelse blandt sine matrikler. Ordene “rigdom” og “indflydelse” kan jo omformes og gradbøjes og derved opstår en rigdom af folkelighed på matriklen Dyrehavevej 62.  Det er naturligvis det hæderkronede - 425 årige - forlystelsesetablissement Bakken, som der tænkes på.

foto:Scanpix

Den berømte Skagens-maler Holger Drachmann udtrykte “Kunsten begynder i Dyrehavsbod, blandt Gøglere findes dens Moder…”  - og heri ligger megen sandhed begravet.  Noget tid før disse ord slog Kirsten Piil rødder i skovene nord for det daværende (meget mindre) København. En kilde viste hende vej til København.

I dag går trafikken begge veje, sådan cirka fra marts til slut august hvert år, hvilket markeres i start og slutfasen af bl.a. hundredevis af bikers og andet godtfolk -) .

Bakken rummer massevis af traditioner og nærmest historisk linkede forlystelser. Mester Jakel  - de kunstfærdige små dukker - underholdt i flere århundreder. Også Pjerrot har været der i over 100 år.  Klampenborgbanens åbning i 1863 satte “fut” i tilstrømningen af oplevelses-lystige gæster. Gennem århundreder og generationer har en ganske stor mængde danskere, herunder det danske kongehus, besøgt dette herlige etablissement. Enhver læser har sine minder og favoritter, således også denne blogejer.

Professor af folket

Christian Jørgen Nielsen er ikke just et navn, der får klokkerne til at ringe. Men si´r man professor Tribini (1915-1973), vil mange 50+ og ældre kunne nikke mere end genkendende. I perioden 1935 til 1971 var han gøgleren in persona, stærkt inspireret af en anden “verdensberømt” gøgler fra de danske markeder med kunstnernavnet Professor Labri (1863-1935).

Det er med professor Tribini - som med f.eks. Dirch Passer - at har man oplevet dem live, glemmes det aldrig! -  Samme Dirch Passer løftede i en del år Cirkusrevyen op af tornerosesøvn til en gigantisk kassesucces, der igen i nyere tid er blevet reetableret takket været multitalentet Lisbeth Dahl sammen med talentfulde kolleger.

Den ålborgensiske smørrebrødsjomfru Ellen blev senere kendt som Cleo - “verdenskendt” som syngepige på Bakkens Hvile, endnu en “institution i institutionen”. Det nåede start-70ernes quindelig mudderbrydning og nøgenboksning til gengæld aldrig at blive, men skægt, så længe det varede. Nu må de brunstige mænd nøjes med “Hurlumhej” (suset i skørterne).  Eller de kan blive afkølet i den populære vandrutsjebane, der netop i år fejrer 25-års jubilæum.

Bakken er også gamle bakkeslægter, der værner om deres matrikler med hård hånd, periodevise klager fra de omkringliggende domiciler grundet støjniveauet, (u)sund mad, små listige værtshuse, skydetelte, hvortil kommer tidligere “traditionsrige slagsmål mellem sociale grupper”.   Der er dog i jubilæumsåret en forholdsvis fredelig atmosfære hjulpet af eget vagtværn, hvorfor den mangeårige, travle lokale politivagt kunne lukke i 2003.

Kildemarked

Et jubilæumstiltag var kildemarkedet i uge 26. Kunstnerne Morten Eisner og Peter Darger  var ankermænd på en slags historieformidling om Bakken for 200 år siden. 

( http://www.aok.dk/node/28592? )

Enhver læser har sine egne minder og mange vil sikkert synes, at dette indlæg ikke er udtømmende - så sandelig nej, kun en “memorial appetizer”.

Refleksion

Bakken er et stykke dansk kultur. Nogle rynker på næsen og foretrækker f.eks. Tivoli midt i København. Andre nyder de smukke omgivelser i Dyrehaven og besøger Bakken ihvertfald een gang hvert år. Det gør ca. 2,7 mio. hvert år, heraf denne blogejer. 

Hvorfor?

Luften er friskere, priserne er rimeligere, stemningen er (måske?) mere ærlig, mine minder er bedre og….har en “forretning” eksisteret i 425 år, kan det (over årene) tilpassede koncept vel ikke være helt ved siden af. 

Derfor!

Stønnen og skrig mandag, 7. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Bakken, Danmarks stærkeste, IFSA, Jasmin Hajdarevic, Kommentarer

Den observante læser, der venligst afsatte tid til forrige uges refleksioner, erindrer de mange forskellige skrig fra min nylige weekend-tour i Oslo og omegn.  Lad det være sagt – så det ikke kan misforstås – dagens skrig er helt anderledes.


Danmarks stærkeste
Det hæderkronede 425-årige forlystelsesetablissement Bakken lagde også i år rum, lyd og luft til konkurrencen ”Danmarks Stærkeste Mand 2008”.  Syv yderst afvekslende og spektakulære discipliner blev afviklet, inden Danmarks p.t. stærkeste muskelbundt var fundet lørdag d. 5.juli 2008. Lastbiler blev trukket, traktordæk blev vendt, træstammer (ikke dem af chokolade -) ) blev løftet og der blev båret rundt på tunge sten.  Disse store muskuløse drenge skreg, svedte, råbte, belastede deres fysik voldsomt for at opnå den eftertragtede titel.Medlevende tilskuere fik helt ondt i bicepsen og lårerne, bare ved at se disse store og herlige maskuline drenge dyste. Publikum var blandet, meget blandet.  Jeg skal spare den venlige læser for en nærmere (ukvalificeret -) ) psykologisk analyse, blot – igen – konstatere, at tilskuerne repræsenterede forskellige livmål, topskatteprocent samt livsindstilling.  Og jo, der var naturligvis quinder til stede. Vel helt naturligt -) !

Noget om snakken
….stærkest på Bakken

var en mundrap markedsføring af dette særlige arrangement.  Og så er øjeblikket kommet, hvor jeg vil trøste de mange læsere, quinder som mænd, der af den eller anden grund (vælg selv -) )ikke havde mulighed for at være til stede fysisk -) !

Lørdag d. 30.august 2008
På denne dato afholdes – også på Bakken (naturligvis) – en rigtig verdensklasse-event eller begivenhed, som det engang i bronzealderen hed på dansk.

”Danish Strongman Grand Prix” afvikles med deltagelse af det internationale stærkmandsforbund IFSA. Interesserede kan følge atleter (eller usandsynlige store mænd) fra Europa, Afrika og Nordamerika dyste.  Formodentlig endnu meget stærkere end Danmarks stærkeste mand (?).  Min egen DNA-masse er reserveret til anden side, men denne blogejer har dog tidligere ”nydt” disse tunge ( og her menes det uden smålighed ), virkelig tunge drenge flere gange på TV.

Men lad os sige pænt til lykke til vinderen Jasmin Hajdarevic, der om fredagen (04/07/07) viste sin styrke og bl.a. bar rundt på Cecilie Frøkær i Go´Morgen Danmark på TV2.

Refleksion
Jeg sidder – lettere forpustet – og tænker på, om menneskekroppen mon har godt af denne styrketræning. Ja-men, ja-men jeg kan da naturligvis tage fejl…. -)
!
          

Travelmap mandag, 7. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Facebook, Mallorca, Rejser, Tripadvisor, Kommentarer

Læseren har - måske - ligesom denne blogejer en profil på “Fjæset” eller mere korrekt Facebook.com.  Blandt de forskellige faciliteter på dette efterhånden temmelig store sociale networking site er “tripadvisor”.

På tripadvisor kan brugeren ved at indtaste berejste lokationer se dem på et kort med nåle. Herudover har man mulighed for at ranke dem efter smag eller andet behov.

Rejsetraditioner

Alle unge mennesker (forhåbentlig) har ønsker, ambitioner og mål.  Eet af mine siden mit 16.år har været at se et nyt land, by eller område hvert år.  Det er lykkedes indtil nu og forhåbentlig lidt endnu.

Det omvendte rejsemønster er dem, der hvert år rejser til det samme sted og stolt kan fortælle omverdenen, hvor mange gange det efterhånden er blevet til.  Det kan være en campingplads eller Mallorca osv.  I samme forbindelse tænker jeg over en kær gammel kollega, der gennem 25 år rejste med mand (og i nogle år børn) hvert år til Mallorca. Så var tiden inde til at prøve et krydstogt, men ak….de savnede (den forøvrigt meget smukke ø) Mallorca, trods nogle periodevis “smut-ture” til Cypern.  Forskellighed i behov tjenes der jo som bekendt godt på rejsebranchen -) !

Nogle læsere vil sikkert synes (med rette?), at deres rejsemønster har ændret sig fra bade- til byferie, eller fra camping til 4-stjernet hotelferie eller osv.osv.

Tripadvisor

Min definition af at “have været et sted” er enten overnatning eller mindst 12 timers besøg i området.  Samtlige mine rejser og antallet af flyture m.m. er privat registreret og det var derfor rimelig nævnt (måske også for læseren) at udfylde tripadvisoren.

Refleksion 

Denne lille registrering på tripadvisor (eller et andet program) er en sjov øvelse, der kan anbefales læseren.

Det giver et anderledes styr på tankerne og samtidig dukker mange (forhåbentlig) gode minder frem fra den individuelle harddisk -) .

Min “tripadvisor”   udviser således mine valg “so far”. Når man samtidig “tvinger” sig selv til at udvælge fra nr. 1, giver det herlige refleksioner retrospektivt.

Andre skrig (2) fredag, 4. jul 2008

Skrevet af hulegaard under Edvard Munchs museum, Henie Onstad Kunstsenter, Nobels Fredscenter, Oslo, Sonja Henie, Vigelandsparken, Kommentarer

Den norske kunstner Edvard Munch (1863-1944) er ”verdenskendt” for sit maleri ”Skriget”.  Under tidligere besøg i Oslo har andre aktiviteter haft højere prioritet, men denne gang lykkedes det.  Munch-museet er placeret i den nordlige del af centrum.  For nogle år siden blev det berømte maleri ”Skriget” stjålet, men er nu på plads igen. – Lad det være sagt med det samme: Besøget i Munch-museet var Oslo-weekendens eneste skuffelse.Ikke blot var de nærmest US-lignende sikkerhedsforhold ved indgangen utålelige.  Udstillingen og maleriet (illustrationen viser såvel Skriget som Madonna) forekommer stærkt overvurderede, men smag og behag..som min gamle (afdøde) fader sagde (for) ofte.

Lydløse skrig
Enhver dansker, der har været mere end 10 minutter i Norges hovedstad ;-)  , kender Vigelandsparken. Siden mit første besøg for 42 år siden har jeg altid afsat tid til en tur i denne skulptur-park. 
Vigelandsparken  har jeg nydt såvel i solskin, sne og regn, simpelthen fordi Vigelands skulpturer er så fascinerende.  Man ser noget nyt hver gang!

Et andet lydløst skrig var Norges nationalstadion Ullevaal.  Besøget i fodboldmuseet  ved Ullevaal kan anbefales alle, der kan lide fodbold. Vel er det ikke Camp Nou (Barcelona), Santiago Bernabeu (Madrid) eller San Siro (Milano) osv., men koblingen af et hyggeligt lille museum og stadion er en god idé.

Et “skrig om fred” kan ses og nydes i den gamle Vestbanegaard ved havnen. Nobels Fredscenter er afgjort et besøg værd, når man alligevel er i området.

Anderledes skrig
Læseren kender det godt. Man står ved en skøjtebane og hører den skærende lyd, når skøjterne rammer isen i en svingende bevægelse.  Samme lyd kunne høres talrige gange, når den norske verdensstjerne på skøjter Sonja Henie  (3 OL-guldmedaljer, 10 Europamesterskaber og mange gange verdensmester i slut20erne og 30erne. Senere blev det også til en halv snes film i Hollywood i 50erne. Det interessante i denne kontekst er ikke hendes fabelagtige sportspræstationer, men derimod hendes livsværk og eftermæle. 

Henie Onstad Kunstsenter ligger en snes kilometer i sydvestlig retning udenfor Oslos centrum i Høvikodden.  Det nåede at blive bygget færdigt (1968), inden Sonja Henie døde i en alder af 57 år (leukæmi).  Det kan afgjort anbefales som en kort udflugt fra Oslos centrum.
Beliggenheden blev valgt med omhu af Sonja Henie og hendes skibsreder-ægtemand.  Det ligger sindsygt smukt!

Refleksion

Er Oslo et besøg værd? Er der interessante spots? Er den offentlige trafik veludbygget? Er hurtigtoget fra Gardermoens int. lufthavn hurtigt? Er det norske sprog charmerende? Er der smuk og afvekslende natur udenfor selve by-området? Er der en pragtfuld udsigt fra Holmenkollen? Er Oslo-fjorden betagende at sejle på? Er Studenterlunden hyggelig?  Er der velordnet? Er der dyrt? -  Svarene er alle sammen JA!

God tur -) !