URBANblog
jump to navigation

Hvorfor græder kvinder? torsdag, 21. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Gråd, Kvinder, 6 kommentarer

Dette anderledes indlæg er et længere citat til individuel vurdering af begge køn -) :

Hvorfor græder kvinder? 

En lille dreng spurgte sin mor: “Hvorfor græder du?”
“Fordi jeg er en kvinde”, svarede hun ham.
“Det forstår jeg ikke”, sagde han. Hans mor gav ham blot et knus og sagde:
“Og det kommer du heller aldrig til”……..
Senere hen spurgte den lille dreng sin far: “Hvordan kan det være, at mor
græder sådan uden at der er en grund til det?”
“Alle kvinder græder nogen gange uden at der er en grund til det”,
var alt hvad hans far kunne sige…..

Den lille dreng voksede op og blev en mand, stadig undrende over, hvorfor
kvinder græder. Til sidst ringede han til Gud og da Gud kom til telefonen,
spurgte manden:

“Gud, hvorfor græder kvinder så let?”
Gud svarede: “Da jeg skabte kvinden skulle hun være noget særligt.
Jeg gjorde hendes skuldre stærke nok til at bære verdens byrder;
og dog blide nok til at kunne yde trøst….”

“Jeg gav hende indre styrke til at kunne udholde at føde børn og til at
kunne udholde de afvisninger, der mange gange kommer fra hendes børn…”

“Jeg gav hende en hårdhed der tillader hende at fortsætte, når alle andre
giver op, og til at passe sin familie selv under sygdom og udmattethed uden beklagelser…”

“Jeg gav hende følsomheden til ubetinget at elske sine børn,
selv når hendes barn har såret hende dybt…”
“Jeg gav hende styrke til at kunne lede sin ægtemand gennem hans mangler og
skabte hende fra hans ribben så hun kunne beskytte hans hjerte…”

“Jeg gav hende kundskab til at vide, at en god ægtemand aldrig gør sin
hustru fortræd, men prøver sommetider hendes styrke og hendes beslutning om
at stå ved hans side uden vaklen…”

“Og endelig gav jeg hende en tåre hun kunne fælde…”
“Den er hendes eksklusivt til at bruge, når der er behov for det.”
For ser du:
Det smukke ved en kvinde er ikke det tøj hun har på,
ej heller den krop hun har, ej heller måden hvorpå hun ordner sit hår.
En kvindes skønhed skal ses gennem hendes øjne, fordi det er hoveddøren til hendes hjerte
- det sted hvor kærligheden bor.” 

Refleksion

Det påstås ” i den medicinske verden”, at gråd kan være en sund forløsning for både sjæl og legeme; ihvertfald lever kvinderne gennemsnitlig længere end mændene. Det er - uanset formodninger og teorier (bevist eller ej) en interessant menneskelig mekanisme, der nok ikke skal undervurderes….

Den sort-hvide Diamant onsdag, 20. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Den sorte Diamant, Fotokunst, Kultur, Søren K., Kommentarer

Overskriften er lidt af en tilsnigelse, som jeg undskylder overfor læseren -) . Men lad os kaste ud i det.

Den Sorte Diamant er mere præcist - som enhver københavner ved - den moderne tilbygning til Det kgl. Bibliotek på Slotsholmen i Københavns city. Her udstiller bl.a. den amerikanske fotograf Sally Mann indtil den 20.september 2008.

Hendes udstilling af fremragende og yderst specielle s/h fotos kan ses nede i den moderne “katakomb” (i kælderetagen). Der er s/h billeder af hendes børn, naturen og af døden.  Det er påstået, at ethvert fotografi i en vis essens udstråler et selvportræt. Denne interessante påstand kan ikke undgå at ramme beskueren, når man går rundt og fordyber sig i den helt specielle stemning af billeder i Det Nationale Fotomuseum på Det kgl. Bibliotek.

Den 57-årige amerikanske fotograf med det lange, let grånende mørke hår udtalte i forbindelse med åbningen af udstillingen i maj: ” Min kunst har altid taget udgangspunkt i hverdagen, i det almindelige”. 

Lægedatteren fra Lexington, Virginia, USA  er på 37te år gift med den samme mand, med hvem hun har tre børn, der flittigt gengives i hendes fotografiske kunst. Sally Mann regnes for en af USAs bedste fotografer og er afgjort et besøg værd.

..og medens du er der

Danske statsministre de seneste 150 år i satirisk streg er afgjort også et besøg værd i samme område. Kendte som mindre kendte statsministre bliver udsat for den traditionsrige danske satire og der er som kulisse skabt et tidsmæssigt præg. Denne udstilling er berammet til 25.okt. 2008. Varmt anbefales !

Hertil kommer diverse andre kulturtilbud i huset samt sidst, men ikke mindst for de madglade restauranten Søren K . - “Designet er minimalistisk og stilrent, køkkenet europæisk med vægt på årstidens friske råvarer og udsigten fantastisk” fortæller restauranten og det er ikke løgn -) ! 

Refleksion

Der er oplevelse til øjet, til hjernen og - såfremt man er sulten - til maven. Prøv det - variationer i moderne omgivelser linket til det gamle bibliotek og havnen lige nedenfor - god tur!

Cognac-angreb i lufthavnen tirsdag, 19. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Cognac, Heathrow Airport, London, Marketing, Kommentarer

Verdens i areal største, i passagerantal 3die største internationale lufthavn hedder Heathrow og er hjørnestenen i Londons antal af lufthavne. Enhver, der har været der, kender størrelsen. Antallet af terminaler og undergrundsstationer. Dette år er blev d. 30.marts indviet en adderende terminal( nr. 5), der vist mildt sagt har nogle logistiske børnesygdomme, men det tager vi en anden gang, ik´ -) !

An Offer

Enhver dansker forbinder noget traumatisk med ordet “offer”.  Den engelske glose giver derimod for de fleste - herunder denne blogejer - behagelige følelser, inspirative tanker. Fristelser - tilbud, der er vanskelige at modstå.

Når sikkerhedschecket er overstået, synes man(d) ofte at have fortjent en præmie ;-) . Jamen det er jo snart ligefør, at man skal have foretaget en helkropscanning, rygmarvsprøve og biopsi af fingerspidserne samt gennemlyst snørrebåndene og elastikken i undertøjet, før man(d) får lov at komme videre ind i det forjættede land, der af nogle benævnes “Terminal” eller “Afgangshal” eller “Markedshal” eller vel nærmere en blanding af disse.

Og her er det så, at tilbuddene - offerne - fristelserne møder een som en stort tag-selv-bord med små, næsten usynlige prisskilte.

Cognac

Denne blogejer er en stor cognac-elsker, indrømmet!  Denne blogejer har også sine foretrukne mærker, indrømmet!   Dagens “special offer” i Heathrow indeholdt ikke just det mærke, men derimod ” en cognac-kollega”, som jeg kun har rørt i selskabelig sammenhæng, hvor der ikke var andre muligheder -) .

Derfor var jeg på vej videre i “offer-junglen”, da jeg blev “approached” af en moden demonstratrice. Hendes thai-silke spadseredragt sad, så enhver skrædder vil risikere at kvæle sig selv i målebåndet af beundring. Hendes ansigt var optimeret, så selv Helena Rubinstein ville have bevæget øjenbrynene i en stille (og quindelig misundelig) accept. Samme regelmæssige ansigt sad på en krop, der var modelleret i en tilpas størrelse 39 (ha.ha….ml. str. 38-40). Demonstratricen var formentlig ikke en nat under 55 år. Det hele var omsluttet af let brise af “Nr. 5? (Madame Coco Chanel havde værdsat det ;-) ). Det værste var, at hendes charme og velmodulerede engelske fik mig til at revidere min smagsløg i nogle sprængfyldte, intensive øjeblikke. “Taste” gentog hun diskret smilende, medens en velskabt flaske have lagt sig til rette i hendes velmanicurerede hånd -) . - Vi fik os en “real chat” om cognac -) .

Refleksion

Indlæggets vinkel er de varianter, der findes i produkt og salg. Forskellen på en bleg demonstratrice, der er “tvangs-udsendt” af det lokale jobcenter til at forsøge at motivere kunden til noget sildesalat i noget trøstesløst tupperware-lignende emballage og så en top-professionel, velplejet person, der - ihvertfald tilsyneladende -) - brænder for sit produkt og formår at få kunden til at forstå, at denne umuligt - gentager u-m-u-l-i-g-t - kan passere uden at købe mindst 1 stk. Yderpunkter af marketing, ja men de opleves næsten dagligt i forbrugersamfundet.

Cognac-oplevelsen i Heathrow skete for nogle år siden. ”Fjolset” alias kunden alias denne blogejer brugte senere den indkøbte cognac -)  som gave; havde han drukket den, havde det været den rene falliterklæring - der er vel grænser for et nederlags størrelse i disse OL-tider  :-) !

Jeg tænker nu og da på “Madame Remy Martin” fra Heathrow Airport, når jeg bruger de R.M. plaketter, der fulgte med. Et metallisk minde om feministisk marketing, der ikke kan læres på nogen handelshøjskole!

A special offer -) !

Det næstsidste skud mandag, 18. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Håndbold, Tyskland, Kommentarer

Enhver håndboldelsker har spist nervepiller - eller har haft behovet - under Danmarks indledende kampe ved OL. Det har været ganske urimeligt spændende, fordi de danske europamestre i håndbold har svinget i formkurver af matematiske næsten umulige variabler.

Så virkede det ellers så fremragende forsvar med de tunge drenge Lars Jørgensen og Kasper Nielsen ikke.  Så fumlede playmakeren og charmøren Joachim Boldsen rundt i det.  Og sandelig om ikke Michael V. Knudsen - verdens bedste stregspiller - formastede sig til at få blindtarmsbetændelse, så taktikken fra den iltre landstræner måtte ændres abrupt. Hertil kommer en livlig - nogle vil måske sige FOR livlig - udskiftningslinie fra den succes-rige landstræner. Når det så sortest ud, reddede vel nok verdens p.t. bedste håndboldmålmand den 192 cm. høje og smidige Kasper Hvidt os igen og igen.

Tysklands-kampen

Dagens sidste kvalifikationskamp mod Tyskland blev præcist den tætte affære, som alle havde forventet.  Vandt Tyskland, var det farvel til Danmark.  Vandt Danmark, var det farvel til Tyskland. Spillede de uafgjort, kravlede de begge videre til kvartfinalen, hvor der ventede hårde udfordringer fra den anden pulje.

Mange danske topspillere har deres hverdag i tysk klubhåndbold, de fleste i den navnkundige Flensburg-Handewitt. Enhver, der har oplevet dette tyske - eet af verdens bedste klubhold - på deres hjemmebane i Campushalle i Flensburg, kender intensiteten bag hver eneste centring.  Når lokalopgøret mod de evige rivaler fra TWS Kiel udspiller sig, er taget i hallen næsten ved at løfte sig (denne blogejer ser frem til deres dec.-møde -) ).

Halvlegs-resultatet 15-12 til Danmark efter det bedste danske spil under OL 2008 i Beijing lovede godt for en forløsning.

Den tyske træner Heiner Brand med det tunge hvalrosskæg med bl.a. OL-sølv fra Athen-legene 2004 på cv´et så i perioder lettere spændt ud. Hans unge løver Michael Kraus og Dominik Klein forsøgte forgæves sammen med den gennemrutinerede keeper Henning Fritz samt Kehrmann, Hens og Jansen m.fl. søgte at sejre for Das Vaterland.

Tyskland var bagud i størstedelen af kampen, men tyskerne samler ikke på nederlag og er først slået, når dommerens fløjte har lydt.  2-metermålmanden Johs. Bitter fra Hamburg erstatter den erfarne Fritz med succes foran netmaskerne.

Gennem kampen hamrer Lasse Boesen det ende hug ind i de tyske netmasker efter det andet, men tyskerne æder sig ind på Die Dänen.  Afbrydelser ustandselig, når små kinesere kommer løbende med svaberen og tørrer det næsten konstant “svedige” gulv.

Refleksion

Slutcifrede 27-21 .  Dansk sejr. Vi havde troen, heldet samt igen Kasper Hvidt. De danske håndboldspilleres nervepres er lettet betydeligt. Helt modsat står til det med de danske tilskueres/TV-kiggeres nervesystem.   

Den store håndboldnation syd for grænsen har fået elimineret såvel deres dame- som herrehold ved OL i de indledende puljer. Noget særligt og ganske uvant….aber doch…alles ist vorbei!

Og det mærkelige labile danske hold, der på en rigtig god dag sammen med Frankrig er verdens bedste, lever endnu…men hvor længe. Medaljer - uanset legering - tænker vi ikke på….oder -) ?

Brysternes bogholderi søndag, 17. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Anni Fønsby, Bogholderi, Erik Damgaard, Jaguar, Navision, Kommentarer

Lad det være sagt med det samme: Man behøver ikke være uddannet statsaut. revisor for at forstå dette indlæg. Nogle historier rammer (næsten) hver dag forsiderne på nationens aviser og blade med en kraft, der får tryksværten til sprøjte. Det er en kendis-føljeton med hovedpersonerne Anni Fønsby og Erik Damgaard. 

Foto: Internet/privatfoto

Bogholderi

I meget gamle dage var der et velrenomeret IT-firma, der hed Damgaard Data.  Firmaet var med stort talent kommet frem på IT-baserede økonomiløsninger primært takket været de to brødre Erik og Preben Damgaard.  Selskabet blev senere til en vellykket fusion - Navision.  Det skete sammen med andre innovative IT-folk som Torben Wind og Peter Bang samt Jesper Balser.

I 2002 havde Microsoft monitoreret successen længe nok og Microsoft Business Solutions købte således Navision for 11 milliarder kroner. Handlen gjorde de fem grundlæggere til milliardærer, hvortil yderligere kom et formodet tre-cifret millionbeløb, da Navision forinden var blevet børsnoteret.  Det er i summariske træk baggrunden for, at Erik Damgaard er en særdeles velhavende mand.

Den anden medspiller (eller hvad vi nu skal kalde det -) ) Anni Fønsby er der delte meninger om. Hendes baggrund og “erhvervspotentiale”  må ihvertfald formodes at hvile på et veludviklet - og måske medfødt - talent for kapitalisering, samt ikke mindst fornøjelserne ved at kunne bruge af denne -) .

Offentlighedens linselys

Parret har fortalt rigeligt om sig selv bla. takket været docu-soapen “Erik og Annie Goes To Hollywood” (Kanal 4). Hertil kommer et nærmest astronomisk antal sætninger i diverse medias, hvor deres privatliv er blevet centrifugeret i en sjælden tekst- og billedmæssig grad.  I foråret var der “knas i de plastikopererede profiler”, og Annie blev hasteindlagt på Gentofte sygehus med et formodet blødende mavesår.  Men det var ikke det værste!

I al digital fortrolighed må jeg erkende, at jeg fik det dårligt på hendes vegne vistnok en maj-dag, da det kom frem, at Erik Damgaard i deres - formodede - midlertidige partner-spektakler havde frataget hende nøglerne til Jaguar-bilen. Det var hårdt…den dejlige bil!

Gudskelov - for jaguarens skyld - fandt de sammen igen. I en tid opholdt parret sig i Eriks stutteri, medens den 65 mio. kr. dyre villa blev sat i stand (sympatisk ;-) ). Det højtprofilerede bryllup på udvalgt matrikel i USA var blevet udsat og som Erik Damgaard udtalte til den tørstende presse: “Nu skal vi først og fremmest have hverdagen til at fungere igen, og så kan alting ske (….).

Den sidste sætning kom fra en innovativ og fremadskuende milliardær og viste sig helt rigtig.  Et kendt ugeblad har formastet sig til at bringe en fotoreportage af Anni Fønsby i topløs version fra en ferietur til Tyrkiet.  Hun påstår hårdnakket, at det ikke er hendes bryster samt at ugebladet har “manipuleret” med dem (altså på fotos -) )) ). Hun har bedt sin advokat udtage stævning mod den kendte og kontroversielle chefredaktør. I enhver retsag kan bevisbyrden blive afgørende; noget tyder på, at bevisbyrden vil være ganske tung og ekstraordinær i denne mulige retsag -) .

Refleksion

Kommunikationsrådgiver, livsstilsekspert m.m. Henrik Byager udtalte til TV i anledning af det nylig overståede besøg af milliardærarvingen, eks-tugthusfangen m.m. Paris Hilton: “Sjælden er nogen kommet så langt og kunnet så lidt - eller ingenting!”   Mine tårekanaler arbejdede på overtid ved tanken om, hvor præcist det nogle gange kan udtrykkes. Det sker så sjældent. Og så tænkte jeg videre….gælder det mon også om Anni Fønsby?

Hvad bulner mest? Brysterne eller kolonnerne i økonomisystemets regneark? Svaret er umuligt, fordi størrelserne skifter hele tiden -) !

Brysternes bogholderi - debet- eller kreditsaldo - vælg selv kære læser!

Den digitale krystalkugle fredag, 15. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Back-bone, Facebook, Lifestreaming, Website, Kommentarer

Millioner af mennesker på Globen profilerer sig på nettet. Det sker ofte via en blog eller hjemmeside eller en kombination. Hertil kommer deltagelse i diverse sociale netværk og etablerede platforme som f.eks. Facebook, hvis deltagerkreds har en opadgående ”salgskurve”, der ville glæde enhver direktion.

Lifestreaming
En nyere måde at ”publicere” sig selv på er begrebet ”Lifestreaming”. Af nogle vurderet til det nye ”forjættede dyr i den digitale åbenbaring”.

I stedet for at skrive et indlæg på sin blog, så samles alle ens internetaktiviteter på det, der engang var ens blog. Din status hentes fra Twitter, dine bookmarks fra delicious.com/, dine billeder kommer fra flickr, dine holdninger streames fra dine foretrukne diskussionsfora osv. Således får man stadig det samme indblik i personens liv og holdninger, hvor overblikket pludselig spiller en langt større rolle på den enkeltes ”scene”.
Lifestreaming kan sammenlignes med nyhedsfeedet på Facebook, hvor dine kontakters (”venner”) aktiviteter sendes ud som en nyhedsstrøm.

Alan Cheslows lifestream er et markant eksempel på, hvad der menes. Udgangspunktet er en almindelig Wordpress blog, men der er ingen indlæg i traditionel forstand. I stedet er hans Friendfeed ilagt som hovedindhold, mens widgets i siderne trækker personligt indhold ind fra mange andre tjenester.

Lifestreaming er mere socialt og kræver mere deltagelse end blogging. Er konsekvenserne så, at den personlige blog som socialt “kit” har spillet fallit? Er der mon flere, der efterhånden bruger Facebook eller Friendster eller MySpace i stedet for egentlige weblogs?

Refleksion

Jeg har naturligvis ikke facitlisten. Derimod tænkes tanker på ens egen tidsprioritering - www.hulegaard.dk eller weblogs eller Facebook eller et nyt Lifestream-koncept. 

Som alt In Real Life er et solidt og bedst muligt fundament at foretrække. Personligt har jeg valgt hjemmesiden som back-bone tilkoblet diverse blog-kti, Facebook m.fl.; hele tiden med periodevise opdateringer af mit digitale grundkoncept. Ikke for at være på forkant, det kommer man aldrig i den verden -) , men kun for ikke at støde mig på kanten -) .

Læseren har naturligvis sine individuelle prioriteringer. Sådan skal det være, blot bør “man” nok holde fast i et back-bone og derfra bygge videre på fleksibel vis; ellers ender ens personlige profil som usammenhængende fragmenter og nytteløse “stjerneskud” i det digitale himmelrum -) !

Det personlige link skal altid være der….i alle forhold!

Inspirationskilde: LabConfidential

Intimitet og busrejser torsdag, 14. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Busrejser, Intimitet, Kommentarer

Transport i forbindelse med rejser kan være forskellige. Hensyn til økonomi og destination samt skræk for fly og skibe, hvortil kommer køresyge (typisk ved længevarende bilture) kan virke begrænsende på menneskers rejselyst. Disse parametre til trods har de fleste mennesker en iboende trang og lyst til i større eller mindre doseringer gennem deres liv at se/opleve andre steder end deres normale “operative territorium” (hjem-arbejde-familie-nærmeste venner osv.).

Denne blogejer har rejst og rejser en del; det er nu een af mine glæder, som andre har biler, frimærker, jagt, hunde, heste, golf, forskning, maling, politisk arbejde, deltagelse i forældrebestyrelser, vin og madlavning samt….nogle mere eksotiske hobbies -) .

Min foretrukne transportform har altid været fly. Dernæst kommer tog efterfulgt af bilture. Jeg kan generelt godt lide at sejle (med større skibe), men min tålmodighed -( sætter indimellem nogle grænser. Derimod bus-ture er ikke just min favorit. - Smag og behag, som min gamle fader sagde i (for) mange anledninger -D .

Busturen

Et sammenfald af forskellige faktorer gjorde, at jeg for en del år siden var på en bustur til det sydlige Tyskland. Busselskabet eksisterer ikke mere, eller måske er det opkøbt af en større koncern. Ligegyldigt i denne forbindelse.

Gæsterne på denne tur var ret blandet, såvel i alder som i interesseområde. Som det også er sædvane, var der ilagt forskellige ture (afstikkere) i turen for at “nyde” diverse lokale seværdigheder på vejen, som den lettere maniske mandlige rejseleder understregede i den ikke just teknisk fremragende mikrofon. 

Der var en del singler med på turen, der sad artigt på bussæderne både ud og hjem, som om de havde indgået en pagt om at opføre sig sømmeligt. Hvad der iøvrigt foregik på det sydtyske, maleriske hotel, der var slutdestinationen, lader vi fantasien om -) . 

Bag min ledsagerske og jeg sad den ældste deltager i bussen. Som den eneste havde denne ældre herre i årringene af omkring 75 år sit eget dobbeltsæde.  Han holdt sig for sig selv og deltog ikke i udflugter samt fælles arrangement på feriedestinationen.  Ved forespørgsler fra guiden og ikke mindst nærmest verbal-frontale angreb fra “hyper-humant-indstillede” fruentimmere i meno-pause-alderen svarede han ofte med en tør stemme i enstavelsesord.  Nogle gange tænkte jeg….og een gang højt (ha.ha.)…”lad dog manden være i fred for f…!”

Hjemturen

Guiden kunne lykkeligvis sætter ”hakker” ved de forskellige destinationer og seværdigheder, der skulle nås på turen. Alt klappede. Ingen brokkede sig (for meget).  Vejret - årstiden taget i betragtning - var okay.  Gæsterne skændtes ikke (ihvertfald ikke åbenlyst), der var ingen syge eller døde på turen -) og bussen tankede normalt op på udvalgte tankstationer, hvor der “sjovt nok” pludselig var åbent i den tilstødende butik.

Min ledsagerske havde tidligere rejst nogle gange med busselskabet. Det medførte en længere dialog på hjemvejen op gennem Syddanmark med guiden, hvor de udvekslede erfaringer om hans kolleger. Guider er ofte en pudsig sammenblanding af rastløse, sprogbegavede, nysgerrige, semi-maniske og kultur- samt sociologisk interesserede personager.  Således også denne guide, der halvthviskende fortalte min ledsagerske (jeg kunne ikke undgå at høre det hele, eftersom jeg delte sæde med hende) om alskens stort og småt om sine kolleger, herunder quindelige guides, der skiftede tøj cirka fem gange om dagen -) , medens tusmørket satte ind over det flade Lolland-Falster på vej fra Rødby Færge til Hovedstaden. 

Et anderledes klimaks

Havde det ikke været for en bestemt begivenhed, var denne bustur nærmest gået i arkivernes glemmebog.  Guiden havde sat sig op på sit sæde ved siden af buschaufføren. Vi havde passeret Storstrømsbroen. Det var endnu mere mørkt og alle småslumrede, medens nogle i deres hjerne lavede mini-bench-marking over turens forløb.

Så skete det !  Den ældre - ca. 75-årige - herre bag os rejste sig, placerede sig i midtergangen lige ved siden af mig (sad på ydersædet -) ) og begyndte at holde en tale med sin sprøde stemme. I starten hørte kun få, hvad han sagde. Men efterhånden lyttede flere og flere. Guiden rejste sig op og kom op i mellemgangen og stod - nærmest stigmatiseret. - Den ældre herre havde tydeligvis forberedt sin tale. Der var ikke mange kunstpauser. Det kom velartikuleret. Det var en tør, men kultiveret gammelmands-stemme. Indholdet var en nærmest rørende tak til selskabets øvrige gæster for venlighed og forståelse samt en tak til guiden for en stor oplevelse.  “Det bli´r nok min sidste tur” sluttede han med rørt stemme og stemmen knækkede let over - medens vi passerede de trøstesløse motorvejsarealer og tankstationer ved Karlslunde - inden han rundede sin tale af.

Stilheden i turistbussen i fart på Køge Bugt-motorvejen var larmende. Så begyndte flere af os spontant at klappe og nikke venligt til bussens alderspræsident. Han nikkede retur med tårevædet ansigt.  Hans ansigt var stadig mærket, da vores veje skiltes ved slutdestinationen i København, medens vi forsøgte at “dechiffrere” vores bagage i den mørke aften.

Refleksion

Intimitet og rejse er to - nogle gange meget infiltrerede - faktorer. Men intimitet kan også vise sig på ganske forskellige og overraskende måder.  Den ældre herre lever ikke mere, men situationen og stemningen lever livet ud i min erindring, faktisk tænker jeg ofte på det, når jeg nu og da sidder bag rattet ved Karlslunde området og passerer “madstationerne” for de 4-hjulede.

Tastatur onsdag, 13. aug 2008

Skrevet af hulegaard under BBC, Tastatur, Kommentarer

En test af en britisk forbrugshjemmesides tastaturer viser nemlig, at fire ud af 33 computertastaturer er potentielt helbredsskadelige. Et af tastaturerne i undersøgelsen indeholdt fem gange flere bakterier end kontorets toiletsæder, skriver BBC.    

      

Mikrobiolog Dr. Peter Wilson udtalte efterfølgende, at et tastatur ofte er ”en refleksion af, hvad der er i din næse og i din tarm”. Mens testene af forbrugshjemmesidens tastaturer stod på, måtte en mikrobiolog vurdere ét af tastaturerne så beskidt, at han beordrede det fjernet, holdt i karantæne og renset. Det indeholdt 150 gange flere bakterier, end det anbefales, hvilket var fem gange flere end et af kontorets toiletsæder, som blev testet samtidig.

”Hvis nogen på kontoret skulle være forkølede eller for eksempel have dårlig mave, er det meget sandsynligt, at man bliver smittet via tastaturet.”

Den britiske forbrugshjemmeside mener selv, at grunden til at de mange bakterier havde samlet sig i tastaturerne var, at folk spiste ved skrivebordet, og at krummerne fremmede væksten af bakterier.

Dårlig hygiejne, såsom at glemme at vaske hænder efter toiletbesøg, kunne også være en mulighed.

Refleksion

Vi lever med mange farer hver dag. Basal rengøring er ikke, hvad det har været…vel? Mange, ganske mange bruger tastatur til pc i dag, der tidligere kun holdt værktøj, redskaber og andre greb i deres mere eller mindre barkede hænder.

Problemet er jo tiltagende på verdensplan, eftersom flere og flere bruger tastaturet.  Hvad skal der til?  En verdensomspændende kampagne? En musical med titlen “Clean keyboard”? Eller sund fornuft og (forholdvis) regelmæssig rengøring?

Skarpretteren tirsdag, 12. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Bo Bech, Menu, Restaurant, TV, Kommentarer

Kokke er populært TV. Flere udsendelser viser deres kogekunst i forskellige varianter; altid med “friske råvarer” og hurtige anretninger af syns-lækre tallerken-indhold. Opskriften findes på www. osv. ;-) .  Som altid har denne sommer også budt på talrige genudsendelser, hvoraf denne blogejer vil omtale een.  Titlen på TV3s genudsendelse hver onsdag kl. 15.00 hedder “Med kniven på struben”.

TV-handling

Det starter med, at den professionelle kok Bo Bech ankommer til restauranten. Går ud og si´r pænt godda´ og hej til køkkenpersonalet. Herefter sætter han sig til bords og udvælger - ofte på personalets anbefaling - en menu.

Herefter vælter kritikken frem over menuen til os TV-seere. Sproget er bramfrit og yderst direkte - heraf navnet på overskriften -) . Bech går derefter ud i køkkenet og personalet får verbalt bankekød.  Flere af dem kryber næsten ned i gryderne af skam og ærgelse. Nogle græder, andre vælger midt i udsendelsesforløbet at smide den plettede uniform og går deres vej.  Så gennemgår Bo Bech køkkenet ofte med køkkenchefen. Køleboksene bliver ribbet for manglende friske råvarer og den verbale kritik hagler ned over personalet. Til slut hjælper han dem igang med en menu og giver sine anbefalinger.

Nogle uger senere returnerer Bo Bech til restauranten for at konstatere, om den kulinariske optimering og ikke mindst verbale faglige spanking har hjulpet.  Det ses ganske ofte, selvom det nogle gange går den modsatte vej!

Geografien i denne udsendelse har været varieret til stortset alt ligefra Frederiksberg, Vesterbro, restauranter i provinsen til Færøernes hovedstad Thorshavn.

Refleksion

Det er en kendt sag, at mange køkkenchefer ikke just anvender den motiverende og kærlige tone overfor deres ansatte. Det kan der være flere grunde til, som en krise-psykolog sikkert kan udrede bedre ;-) .

Min oplevelse af TV-kokkens pædagogiske spanking af den lokale restaurants personale og koncept er en blanding af respekt, humor og kompetence samt ikke mindst et kraftigt drys af “kompetence-udvikling” og konstruktiv væremåde.

Hvor mange gange har en læser (lige siden pottetræningen -)  ) ikke siddet tilbage efter kritik og tænkt:”Og hva´ så?” -  Det er i virkeligheden det gode ved denne serie, at der skabes synlige chancer for overlevelse og videreførelse af det oprindelige koncept (læs: restaurant) i en optimeret og velsmagende version.

Den danske kok Bo Bech og den engelske kok Gordon Ramsey (TV2) er lidt den samme anretning, men det bliver smagen af en anderledes TV-udsendelse ikke dårligere af ;-) !

Velbekomme -)

http://www.tv3.dk/medknivenforstruben/  fortæller noget mere.

Det skal du (måske) læse - Caruso mandag, 11. aug 2008

Skrevet af hulegaard under Anne Chaplet, Berlin, Bog, Caruso, Cora Stephan, Erich Mielke, Frankfurt am Main, STASI, Kommentarer

Titlen Caruso synger ikke mere er forfattet af noget så sjældent på vore breddegrader som en ægte tysk, quindelig kvalitetskrimi-forfatter.  Navnet er Anne Chaplet; ihvertfald kunstnernavnet, eftersom hendes navn In Real Life er Cora Stephan.

Caruso synger ikke mere

Det er det mindre kendte forlag Sohn (den kendte SF-politiker Ole Sohn, MF), der modigt har lanceret denne læseværdige krimi med bogens cpr-nr. 978-87-91939-16-5. Oversættelsen krediteres Steen Sohn fra samme forlag.

Caruso er dæknavnet på en STASI-informant (den tidl. østtyske sikkerhedstjeneste). Handlingen er et væveri af overskudsmennesker i Frankfurt a.M. i form af en kvindelig statsanklager, der har 99 pct. check på det hele. Hertil en lettere falleret reklamemand, nogle bønder-familier og den mystiske Anne.  Alle bosiddende i den mindre tyske delstat Hessen.

Vi oplever disse menneske-skæbner twistet sammen af nutid og ikke mindst fortid fra den “herlige arbejder- og bondestat DDR”.  Bogens scener skifter mellem Hessens bondeland, Frankfurts velbjergede centrum og en udvalgt varieté samt periodevis link til en fortid i Kiel og Østberlin, altsammen set fra slut 1990erne i Tyskland.

Vand - Luft - Jord  danner selvstændige afsnit i bogen.

Det bliver skyllet ned med periodevise klimatisk betingede oversvømmelser, kvindegråd samt naturlig alkohol. Mord på dyr samt nedbrændinger indgår også. En af de mere stærke scener er den kvindelige hovedpersons konfrontation med sine volumiøse sagsmapper i den efterfølgende (1990) adgang til MfS-arkiver i Normannenstrasse (besøg i STASI-museet kan varmt anbefales) i Berlin.  Det påstås iøvrigt, at man kort efter frigivelsen af det volumiøse arkivmateriale fandt flere sammenbrændte makulatorer i kælderetagen.  Nogle havde haft forrygende travlt med at fjerne sporene af stikker- og registreringsvanviddet i det forjættede socialistiske paradis.

Refleksion

Kan læseren lide en godt sammenskruet krimi med tyske politiske over- og undertoner, tilsat noget brutalitet samt de sædvanlige kærlighedsproblemer mellem såkaldte moderne mennesker, er bogen et godt valg.

“Men jeg elsker jo jer alle” sagde den østtyske efterretningstjenestes STASIs leder Erich Mielke. De kilometerlange sagsmapper fra DDR-tiden tyder stærkt på, at ca. 85.000 ansatte og ca. 170.000 “deltidsansatte” ligesom deres chef Ministeren for Statssikkerhed, mente det ganske alvorligt…..