URBANblog
jump to navigation

Fremtidens patient fredag, 28. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Bo Brismar, Danske Regioner, Erik Juhl, Hans Kirk, Hospitalsplan, Kjeld Møller Pedersen, Politik, Ragnhild Aslaksen, sundhed, Kommentarer

Regeringens nedsatte ekspertudvalg til et fremtidens sygehusvæsen i Danmark har barslet med den længere ventede rapport. Ekspertudvalget består af to af sundhedsverdens mest kompetente personer, nemlig (adj.prof.CBS, dr.med.) Erik Juhl samt (prof. sundhedsøkonomi- og politik v. SDU) Kjeld Møller Pedersen; hertil kommer (cheflæge v. Stockholms län) Bo Brismar, (chefarkitekt i Midtnorge) Ragnhild Aslaksen, (tidl. koncerndir. i Danfoss) Hans Kirk, hvortil kommer konsultativ medvirken af Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker. 

Ekspertudvalget har således afleveret sine kvalificerede bud på, hvorledes de første 15 mia. udaf de ialt 25 mia. kr. i regeringens såkaldte “kvalitetsfond” skal fordeles til regionernes (umættelige) sygehusomkostninger og - udbygninger. 

Intentionerne skal ses på baggrund af den nylige nedlæggelse af amterne og dannelsen af de fem regioner, hvilket kunne give en “historisk mulighed” for en tiltrængt sanering og ikke mindst opkvalificering af det danske sunhedsvæsen, herunder naturligvis bedre behandlingsvilkår for patienterne.

Essens af planforslaget:

Region Hovedstaden: Regionen får 1,85 mia. kr. til nordfløj på Rigshospitalet samt 2,25 mia. kr. og 1,45 mia. kr. til henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospitaler. Udbygning af Sankt Hans får 0,55 mia. kr.  Samtidig betydelig kritik af regionens egne forslag om at bevare (for) mange skadestuer.

Region Sjælland: Regionen får 1,05 mia. kr. til samling af de psykiatriske funktioner i Slagelse samt 300 mio. kr. til etablering af fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus. Dette ledsages af en markant kritik af regionens foreliggende sygehusplan, der bør laves om.

Region Syddanmark: Bør tildeles 6,3 mia. kr. til et nyt Odense Universitetshospital (OUH) på betingelse af, at der ikke laves en fælles akutmodtagelse på Svendborg Sygehus. Der gives 0,9 mia. kr. til en fælles akutmodtagelse på Kolding Sygehus. Panelet støtter udbygning af Aabenraa Sygehus, men forslaget skal undersøges nærmere.

Region Midtjylland: Får 6,35 mia. kr. til Skejby Sygehus samt 1,15 mia. kr. til at bygge en fælles akutmodtagelse på Viborg Sygehus. Eksperterne anbefaler, at sygehuset ved Gødstrup opgives og hospitalerne i Vestjylland i stedet samles på Herning Sygehus.

Region Nordjylland:Får 3,2 mia. kr. til udbygning af Sygehus Syd i Aalborg. Til gengæld anbefaler eksperterne, at der ikke bygges et nyt sygehus i Himmerland.

Reaktioner

Regionsformændene i Syddanmark og Midtjylland har armene i vejret og smiler bredt. De øvrige kritiserer den foreliggende landsdækkende plan og fastholder deres ret til at arbejde videre med egne forslag.  Borgmestre og hospitalsdirektører er gået ud i pressen og citeres for alt lige fra “skrækscenarier” til “uhensigtsmæssigheder”.

Nogle folketingspolitikere aner en maskeret decimering af de nuværende fem til tre regioner (gæt selv, hvilke ;-) ), medens sundhedsministeren naturligt forsvarer planen og dens hensigter.  Hertil kommer diverse mere eller mindre magtfulde patientforeninger, der naturligvis alt efter speciale har en (kvalificeret) mening om den foreliggende plan.

Borgere og bloggere m.fl. invaderer medier og blogs med kritik, oftest relateret til enkelttilfælde og geografiske “uretfærdigheder”.

Begreber som sundhedssystem i verdensklasse, sygehuslukninger, præ-hospitalsbehandling, nærhed, forfordeling af midler til nye universitetshospitaler (Skejby og Odense), personaleflugt osv.osv. dominerer mediebilledet sammen med de øvrige kritiske - mere eller mindre fag-relaterede -  punkter.

Endelig kigger privathospitaler og - klinikker fra een af de første pladser ved “hospitals-ringside” med stor interesse på dette gigantiske følelsesrelaterede og økonomiske slagsmål, der vil pågå i de kommende år.

Refleksion

“Den der betaler for musikken bestemmer også, hvilke melodier der skal spilles!”  Omskrevet til almindelig dansk sidder Staten (=regeringen) på pengekassen og Regionerne er nærmest totalt afhængig.

Når alle lokale følelsesmæssige og geografiske hensyn bliver filtreret med den finmaskede si, fremstår en brutal nøgtern plan for et nogenlunde fremadrettet og professionelt sygehusvæsen.

Der vil sikkert komme nogle “komma-ændringer”, men tilbage står, at den fremtidige mangel på kvalificeret sundhedspersonale, nødvendige tilpasning til landets størrelse samt de kontinuerlige nye behandlingsmuligheder simpelthen nødvendiggører en realisme, der ikke matcher de nuværende følelsesmæssige og mikro-politiske synspunkter.

Den gamle familielæge eksisterer ikke mere. Det samme gør ej - inden længe - nærhospitalet. En kombination af lokale, større lægehuse, præhospitalsfunktioner (lægeambulance, helikopter m.m.) skadeklinikker, elektive behandlingsafdelinger og tidsvarende universitetshospitaler…bør være nutidens og fremtidens behandlingstilbud for de ca. 5,5 mio. danskere.

Når behandlings-diagnosen (læs: bevillingerne) skal effektueres, får DF sikkert - som sædvanligt - nogle ekstra godbidder og så……kører den store sengeambulance fra firmaer, der netop har deltaget i de landsdækkende licitationer af de kommende års patientbefordring i regionerne.

Kilde: www.sum.dk 

PS. Læseren ønskes en helse-bevarende weekend ;-) !

Alles klar? torsdag, 27. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Andreas Baader, Christian Klar, Gudrun Ensslin, Hans Martin Schleyer, Jürgen Ponto, Rote Armee Fraktion, Siegfried Buback, Stammheim, Ulrike Meinhof, Kommentarer

Ni mord og 11 mordforsøg på samvittigheden! Det er en ekceptionel rekord-tavle i krimi-verden. Navnet er Christian Klar.  Man(d) kan vel uden at overdrive kalde denne tyske RAF-terrorist for “multimorder”.

Christian Klar

Rote Armee Fraktion

Enhver læser, der i 1970erne var fokuseret på international politik, er bekendt med “begrebet” Rote Armee Fraktion.  Lidt fremadrettet til en start kan oplyses, at der (naturligvis) er lavet en spillefilm - Der Baader Meinhof Komplex - om denne - Tysklands og Europas mest bastante terrororganisation i 1970erne.  Den havde premiere i Tyskland d. 25.september 2008 og forventes i de danske biografer fra d. 24. april 2009. Den vil efterfølgende med Gud(erne)s hjælp blive anmeldt med stor fornøjelse på denne blog ;-) .

Rote Armee Fraktion dræbte ialt 34 mennesker. Blandt de mest kendte var rigsadvokat Siegfried Buback, arbejdsgiverformand Hans Martin Schleyer og en bankdirektør ved navn Jürgen Ponto.

De kendteste var Andreas Baader og Ulrike Meinhof, hvoraf navnet “Baader-Meinhof-gruppen” i starten, senere blev gruppen udvidet og verdenskendt som Rote Armee Fraktion. Et andet fremtrædende medlem var Gudrun Ensslin. Nævnte tre personer begik (hævdes det!) alle selvmord i det topsikrede Stammheim-fængsel, der ligger i en forstad (Stammheim) til Stuttgart.

Mange af gruppens medlemmer - der ikke blev fanget - flygtede til “refugie” i DDR (1945-1989), men efter Berlin-murens fald i efteråret 1989 blev flere af dem fanget og dømt. I 1998 erklærede gruppen sig for opløst.

Christian Klar

Som ledende tysk terrorist var Christian Klar som nævnt involveret i ni drab. Nu løslades han efter mere end et kvart århundrede bag tremmer.   

  Klar blev i 1985 dømt for meddelagtighed i 20 drab og drabsforsøg, heriblandt likvideringerne af ledende tyske erhvervs- og embedsfolk. Den 56-årige Klar forventes prøveløsladt til januar efter at have afsonet mindstestraffen for, hvad der kræves af en livstidsdom i Tyskland iflg. landsretten i Stuttgart.

- En afgørende overvejelse var spørgsmålet om det kunne frygtes, at Christian Klar ville begå en alvorlig forbrydelse igen. Senatets svar på dette var nej - oplyser landsretten i en erklæring.

Refleksion

Alles Klar oder….?

Kilde: Ritzau

2.166.086 (næsten) selvstændig onsdag, 26. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Folkeafstemning, Grønland, Politik, Selvstyre, 9 kommentarer

Overskriften hentyder til Grønlands areal på 2.166.086 kv.km. Seneste folkeafstemning om yderligere selvstændighed pr. 25. nov. 2008 resulterede i det forventede resultat. Accept med 3/4 af stemmerne ( 75,54 pct.)  for en (næsten) total selvstændighed for de 56.462 indbyggere på verdens største ø.

Grønlands hjemmestyre

Det vedtagne “aap” (ja) til (næsten) selvstyre gør bl.a. grønlandsk til landets officielle sprog. Konsekvensen er nu selvstyre på politi og retsvæsen, sundhed og råstoffer. Det sikrer Grønland retten til sin egen undergrund. Dette forhold har hidtil (og vil fortsat) medføre ophidsede diskussioner, selvom det årlige danske blogtilskud på ca. 3,2 mia. kr. vil bortfalde på sigt.

Når udvindingen af de dyrebare naturressourcer i den grøndlandske undergrund bliver stabile nok, skal de finansiere ø-samfundet. Det kan vise sig - ikke mindst med de varslede kæmpe enerig-forekomster i det østgrønlandske havområde - at blive en særdeles fornuftig statsøkonomi….særdeles fornuftig. Et forhold, der også er set hos andre store - tidligere - koloni-samfund såvel i Sydamerika som Fjernøsten - f.eks. Indonesien.

Den nuværende eksport fra Grønland er fortsat primært fisk, der udgør ca. 87 pct. af eksportindtægterne. Det vil helt givet ændre sig radikalt med den gigantiske jagt på olie- og andre rigdomme i undergrunden.

Klima-mæssigt betyder det så også, at det ikke længere er Danmarks problem om indlandsisen smelter (hurtigere og hurtigere..).

Politisk har det gået fra kolonistatus til “en integreret del af Rigsfællesskabet (1953), over hjemmestyre-ordningen (1979) og frem til den seneste vedtagelse af et (næsten) egentlig selvstyre (2008). Den nye ordning træder i kraft fra 21.juni 2009, som ikke helt tilfældigt er Grønlands nationaldag.

(Næsten)

Overskriftens indhold er blevet brugt i flere sætninger og dækker over det forhold, at udenrigs-, forsvars- og valutapolitik fortsat varetages af Danmark.

Refleksion

Kan grønlænderne klare sig selv?  Kan de modstå udenlandske multinationale koncerners indtrængen for at “scorer kassen ved udvindinger af rigdomme fra undergrunden”?  Vil nogle eller de fleste af de ca. 13.400 grønlændere i Danmark søge tilbage til deres hjemland?

Globalt og historisk er talrige eksempler fra “kolonier”, der pludselig skal magte en moderne hverdag.  Flere danske økonomer har advaret, men grønlænderne har talt på demokratisk vis og man kan kun ønske det stolte kulturfolk held og lykke…..der bli´r rigeligt brug for det; ikke mindst i næste årti, når rigdommene forventes omsat i likvider ;-) .

Illustr. : Maleri af Jens Enevold “Indsejling til Narsassuaq”

Harmoni, ro og orden tirsdag, 25. nov 2008

Skrevet af hulegaard under 5-fingerplan, Arkitekturprofessor, Olaf Lind, Rungsted, Steen Eiler Rasmussen, Tingbjerg, Kommentarer

Denne blogs ugentlige bog-refleksion omhandler en (afdød) person, der vel kun erindres af 50+ bloggere.  Men bogen er værd at læse, uanset om man levede i personens tid eller vil fornemme noget fin personalhistorie om en afdød professor med agronymet SER. Navnet var

    Steen Eiler Rasmussen

En biografi om Harmoni, Ro og Orden

Arkitekt og byplanlægger Olaf Lind har via forlaget Gyldendal givet læserne adgang til en særdeles omfattende biografi om arkitekten og forfatteren Steen Eiler Rasmussen (1898-1990). Det er blevet til 450 sider med tekster og illustrationer fra hans lange liv. Hertil kommer S.E.R.s værkfortegnelse, noter, litteraturliste samt kildefortegnelse (ISBN 978-87-02-06821-4).

S.E.R.

Om bogens hovedperson kan siges ganske meget. Hans berømteste bidrag til (arkitekt-)historien var vel den ret visionære fingerplan (1947). Den blev ikke vedtaget i substansen, men dannede efterfølgende grundlag for meget trafikalt tankegods i de kommende årtier i Storkøbenhavn.

Landbohøjskolens triste højhuskompleks (1968-70) var blandt hans værker, som denne blogejer boede en del år ved siden af. Man kunne tænke “tør struktur”, når disse bygninger passeredes x tusinde gange ;-) .  Ringsted rådhus, Skovgården i Middelfart, Banehegnet i Albertslund og Den Internationale Højskole i Helsingør samt Tingbjerg for eksemplificerer nogle af hans andre produktioner.

Interessant er det også i vores uddannelses-maniske tidsalder, at denne lille professor faktisk var autodidakt. Han forlod gymnasiet og senere Kunstakademiets arktitektskole uden afsluttende eksaminer.  Trods sin milde fremtoning i formidlingens univers, havde han - sikkert af forskellige grunde - uoverensstemmelser og livsvarige fjendskaber med kendte personligheder som P.H. og Arne Jacobsen.

Han var derimod en skattet gæst på Rungstedlund hos Karen Blixen. Disse to personligheder synes at passe nærmest som bacon and eggs.  Disse pro- et anti-holdninger mellem mennesker er jo ikke just noget ukendt begreb, især hvis ego´erne er over middel i størrelse ;-) .

Refleksion

Blogejeren har desværre kun oplevet den lille professor på film, aldrig In Real Life.  Som almindelig (måske lidt mere -) ) interesseret i arkitektur har det altid været en fornøjelse at høre hans udlægninger i TV samt læse hans bøger.

Det må i sandhedens validerende interesse også tilføjes, at der var delte meninger om Steen Eiler Rasmussens genialitet som arkitekt; den vinkel skal også med.

Denne lille, bebrillede mand med den særlige stemme havde ihvertfald en sjælden formidlingskraft i den sidste tre fjerdedele af det 20.århundrede. Nogle gange føltes det nærmest, som om han slet ikke trak vejret, når han med kaskader af sætninger fortalte om bygninger og byer og kiggede med en egen charme gennem de runde brilleglas mod tilskueren. Men…formidlingsmæssig magnetisme - en sjældenhed!

Hans (officers-)far havde en valgsprog:” Fornøj dig kun så længe det ikke koster penge!”.  Sønnen - arkitektprofessoren - siges at have levet beskedent, dog med en villa i Rungsted og talrige udenlands-rejser. 

En asket forelsket i kvalitet - en fornuftig og dannet lille mand, der stræbte efter “Harmoni, ro og orden”. Et særligt menneske, som bogen omslutter på fortrinlig vis.

Illustr.:Buste af prof. Steen Eiler Rasmussen udført af K.Nellemose, placeret på Frederiksborg Slot, Hillerød

Giv en…. mandag, 24. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Folkekirkens Nødhjælp, NGO, NØD, U-landsbistand, Kommentarer

I disse globaliserings og CO2-tider, hvor man(d) næsten får dårlig samvittighed bare ved at se et formel-1 løb i TV, dumper så NØD (Folkekirkens Nødhjælp) ned på entré-gulvet. For at forurene mindst muligt skynder vi os at forklare overskriften ;- ), der også fremgår af illustrationen.

Næsten uanset postdistrikt kører landets biografer ovennævnte som reklame med lyd. Enhver kan forestille sig effekten….

Alternativer

Øjeblikket er kommet til - i retfærdighedens og den humanitære vinkels verdener - at supplere eksempler på de øvrige “Giv-gave-muligheder”.  1) Giv en masse orme (gør jorden frugtbar og klar til dyrkning) - 2) Giv 6 ænder (giver masser af æg og tryghed) - 3) Giv et par kaniner (to kaniner bliver til rigtig mange kaniner) os og ….”naturligvis” 4) Giv en ged (giver kød, mælk, skind og penge til fattige familier).

Refleksion

Enhver læser kan mentalt konstruere sin egen refleksion.  Kommer penge-bidragene rigtigt frem til brugeren? Er det den rigtige form for bistandshjælp?  Er det for poppet?  Eller er denne alternative marketings-relaterede bistandshjælp den helt rigtige?

Konkurrencen er hård mellem de mange velgørende organisationer. Man kan vælge andre løsninger. Man kan vælge helt at lade være med at bidrage eller man kan vælge af sortimentet nævnt ovenfor.

Denne (resultatorienterede) blogejer har truffet sit valg. Forrige års geder trænger til selskab….. ;-)

http://www.hulegaard.dk/ngo.htm 

Lille Soldat mandag, 24. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Annette K. Olesen, Finn Nielsen, Kim Fupz Aakeson, Krigstraumer, Kønskamp, Lille Soldat, Prostitution, Trafficking, Trine Dyrholm, Kommentarer

Temaet i den nye danske film “Lille Soldat” er ikke nyt. Soldaten, der kommer hjem fra en krig. Sindet og kroppen har svært ved at tilpasse sig den “normale” civile liv. Omgivelserne forstår ikke soldatens situation, lægger afstand eller forsøger at “hjælpe” uden at forstå. 

Temaet er set før - mange gange - i film, men det er første gang, at en dansk film fortæller om en kvindelig soldat, spillet (aldeles fremragende) af Trine Dyrholm. Ligger der en Bodil-pris og venter i 2009, lad se ;-) .

Handling i essens

Soldaten Lotte vender hjem fra endnu en mission mærket af krigens oplevelser. Hendes far, der er vognmand, skaffer hende et job som chauffør for sin nigerianske kæreste, escortpigen Lily. Hverken Lotte eller Lily viser den store interesse for hinanden, men omstændighederne tvinger dem til at forholde sig til hinanden som mennesker. - Handlingen forekommer både forudsigelig og overraskende i et vellykket filmisk mix.

Faderen spilles af den noget glemte skuespiller Finn Nielsen - en vellykket casting. Manuskriptet til “Lille soldat” er blevet til i samarbejde mellem Kim Fupz Aakeson og Annette K. Olesen.

Refleksion

Begreber som krigstraumer, kønskamp, prostitution, trafficking (menneskeshandel) samt forældre-svigt er vævet sammen i en realistisk og seværdig film. Den viser, at der ikke - gentager i-k-k-e - er nogle nemme løsninger, når godhed og idealisme duellerer med realisme, fordomme og mandschauvinisme.

Biografgængeren ser på filmens handling og oplever den faktiske hverdag: Vi lever meget af vores liv som vi bedst kan, i en verden andre har skabt kulisserne til.  Det gælder soldaten, det gælder hendes far, det gælder (den nigeriansk-fødte) luder og de fleste andre….

Book en god plads via nettet til læserens nærmeste biograf. Afgjort en billetafrivning værd!

>  http://www.lillesoldat.dk/

Clinton i teltet søndag, 23. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Barack Obama, Henry Kissinger, Hillary Clinton, Lyndon Baines Johnson, Politik, USA, Kommentarer

50+ læsere og sikkert også andre historisk interesserede vil erindre bogstavskombinationen LBJ. Forkortelsen af Lyndon Baines Johnson, USAs 36.te (demokratiske) præsident (1963-1969). Ironien er, at han var en fremragende indenrigspolitiker, der blev knækket af Vietnam-krigen og generelt manglende interesse og forståelse af udenrigspolitik (modsat såvel sin forgænger Kennedy som sin efterfølger Nixon).

LBJ var en erfaren mester i at manøvrere Kongressen. Det lykkedes at få gennemført “The Great Society” - en omfattende velfærdsreform. Johnson kunne være blevet en stor præsident, såfremt han “havde nøjes med US-indenrigspolitik”.  Modsat hans indenrigspolitiske resultaters storhed, var hans person en - på mange måder - grov texas-cowboy. Historier om hans “møder” for åbne toiletdøre samt ikke mindst hans berømte - erkendt yderst pragmastiske - ord til FBIs navnkundige chef J. Edgar Hoover:

“det er nok var bedre at have ham stående inde i teltet og pisse ud, end udenfor og pisse ind”

USAs næste udenrigsmin. Hillary Clinton

Hillary Clinton

Fokuseres på mediernes bombardement aktuelt omkring den nyvalgte US-president Barack Obama vil hans demokratiske ærke-rival Hillary Clinton blive udnævnt til kommende udenrigsminister omkr. d. 27. november 2008.

Er det et rigtigt valg? 

Mange vil se Hillary Clinton som det helt rigtige valg. Den kvindelige US-junior-senator med den store gennemslagskraft, med sin mand - eks-præsident Bill Clinton (nr. 42) siddende bagved. Det er næppe til diskussion, at hun på mange måder er kvalificeret, intelligent, veluddannet og som eks-præsident-frue aktiv medspiller i sin mands politik i hans embedsperiode 1993-2001. Hertil kommer muligheden for demokratisk “forsoning” mellem rivalerne.

Det er næppe heller ikke en overdrivelse, at Obama og hans kabinet står overfor gigantiske udfordringer - nogle vil måske kalde det “den store hovedrengøring” - efter en republikansk præsident og kabinet (med få undtagelser), der ikke er set ringere i mands minde.

Fortalere argumenterer også for “Clinton-magien”, der skulle gøre det nemmere at sælge amerikansk udenrigspolitik (læs: supermagtsrolle i det 21. årh.).  Den gamle nestor i amerikansk udenrigspolitik, tidl. udenrigsminister dr. Henry Kissinger roser valget af H. Clinton.

Kommentatorer i diverse amerikanske medier har på den anden side advaret mod, at verdenspressen fremover vil lede efter den mindste uoverensstemmelse mellem den (formodede) kommende udenrigsminister og præsident Barack Obama. Til disse hører den (aner-)kendte kommentator Thomas Friedmann (New York Times) “Madame Secretary?” (18/11/08)

Refleksion

Mon det forholder sig, som afdøde LBJ sagde til J. Edgar Hoover -) ?  - Personligt ville jeg aldrig dele en lyn-lottokupon med hverken Hillary eller Bill, deres begavelse og karisma til trods….a-l-d-r-i-g!

Denne blogejer sætter stor pris på USA og ønsker - som millioner af andre almindelige (verdens-)borgere, at det må lykkes for den nyvalgte demokratiske præsident og hans kabinet at “vende supertankeren” - til fordel for De forenede Stater, til fordel for dets allierede og i sandhed også fremtidige globale udvikling.  En anderledes verdensorden er på vej; det seneste G-20 møde i Washington varsler flere pladser ved “the Decision Table”.

Time will show….so indeed!

Hans Engell og betonklodsen fredag, 21. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Anders Fogh Rasmussen, Betonklods, Christiansborg, De konservative, Ekstrabladet, Farvel til Slotsholmen, Hans Engell, Henning Dyremose, Iver Hansen, Marianne Jelved, Mogens Lykketoft, Per Stig Møller, Politik, Poul Nyrup Rasmussen, Poul Schlütter, Uffe Ellemann-Jensen, Kommentarer

Uanset læserens grad af politisk interesse, kalder overskriften på en vis genkendelighed. Denne refleksion omhandler bogen “Farvel til Slotsholmen”,  udgivet oktober 2008 af Gyldendals forlag, ISBN 978-87-02-07117-7.

 Nogle appetizers

Lad os begynde med nogle citater fra bogen, der vinkler dens indhold på såvel stof som personer ;-) .

“Politikerne lever i deres egen virkelighed, og hvis ikke der er nogen omkring dem, der har kræfter og styrke til at trække dem ud af den virkelighed, kan det gå galt. Det var vel en af grundene til, at jeg havnede i den betonklods, der ændrede både mit private og professionelle liv”.  -  Forfatteren om sig selv….

“Enhver samtale, der ikke handlede om (Henning) Dyremose selv, trættede ham” - Forfatteren om sin partifælle og konkurrent til lederposten hos de Konservative.

“Per Stig (Møller) udsendte en holdning af, at uanset hvor meget han gjorde, og hvor dygtig han var, så svigtede alle andre. De saboterede hans valgkamp, hans møder, hans taler, hans medieoptræden.” samt længere fremme i bogen “Forklaringen var selsagt, at Per Stig Møller (nuv. udenrigsmin.) ikke slog igennem som konservativ partileder hverken i medierne eller på direkte talefod med vælgerne. Hans kringlede, akademiske sprog, lange indviklede sætninger og kantede væsen solgte ingen billetter. ” - Forfatteren om den senere efterfølger som partileder. Samme politiker bliver også vinklet i forhold til sine forældre, der begge var kendte politikere.

“Flemming Hansen var gruppens skatte- og erhvervsordfører, hvilket strakte hans intellektuelle kapacitet til det yderste.” -  Forfatteren om en ministerkollega, partifælle.

“Anders Fogh virkede ikke som en mand, der knyttede sig særlig stærkt til andre mennesker og slet ikke andre politikere. (….) Anders Fogh var en mand fra landet - og det mærkede man på hans vaner og udtryk. - Forfatteren om statsministeren

“Uffe (Ellemann-Jensen) samlede på beundrere, men ikke allierede. (….) Uffe Ellemann-Jensen undervurderede også Pia Kjærsgaard. - Forfatteren om sin “konkurrent” i partiet Venstre i 90erne.  Det fremgår flere steder i bogen ganske tydeligt, at den tidligere Venstre-udenrigsministers store ego fyldte (utåleligt) meget i mange sammenhænge. Engells respekt og ikke mindst sympati var langt større for den mindre karismatiske Venstre-gruppeformand (og på et tidspunkt folketingsformand) Iver Hansen; en venstre-politiker, man kunne stole på.

Og forfatteren igen til slut om sig selv:

“Få politikere i Danmark har fået så mange chancer som jeg. Nogle af dem brugte jeg - andre tabte jeg selv på gulvet.” (….) “Betonklodsen var blevet en del af mit liv - og har været det lige siden.”

De konservative

Samtlige fremtrædende konservative profiler siden 1980erne og til dato får nogle - positive eller negative - ord med på vejen, i en verbal kontant version, tydelig indpakket i gennemsigtigt papir.  Alle huskes…”Kylle, Rylle, Pylle“….tidl. partiledere og partiformænd; man kan næsten “sætte en hak” udfor hver enkel ;-) .

Oppositionen

Bogen bærer tydelig præg af en vis beundring og ikke mindst sympati for den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen.  En respekt for Mogens Lykketofts faglige (menneskelige?) kapacitet samt Marianne Jelveds saglighed og velforberedthed, dog med den interessante, reflekterende eftersætning: “En politiker, der havde taget patent på sandheden!”.

Det sidste kapitel 6 - fortæller om hans seneste karriere (2000-2007) som adm. chefredaktør på Ekstrabladet. Et kapitel, der nu også er afsluttet.

Humor

Det er ikke kolde politiske analyser om emner og personer altsammen. I forbindelse med en overtalelses-manøvre overfor eks-statsminister Poul Schlütter (opstilling til EU-parlamentet) fortælles om et ufrivlligt komisk møde med den tidligere statsminister på gulvet sammen med en bakke smørrebrød. Nærmere udredning - se bogens pag. 98 ;-) .

Privatlivet forbliver privat i denne sammenhæng, hvilket forekommer helt okay.

Refleksion

“Klods-Hans” ? - i erindring om betonklodsen, der markerede afslutningen på forfatterens måske kæreste livsafsnit. -  Måske/måske ikke - 

 Men hans erindringsbog som 60-årig fra den politiske scene fortæller om en maskulin mand med appetit på livets goder, et politisk dyr med trang til magt og resultater, samt også journalisten der hele tiden er vågen og forfølger, analyserer og twister historier og de mennesker, der er en del af scenen.

Om forfatteren nogensinde var blevet statsminister, kan diskuteres.  At forfatteren var en resultatsøgende, rimelig visionær og yderst talentfuld “partiejer” i en kortere periode for de Konservative står næppe til diskussion. 

Bogen giver en velgørende indsigt - subjektiv bevares, men stadig velgørende - i Christiansborg-miljøet, herunder de forskelligartede personligheder i folketingets klassiske stole, samt nogle “back-stage”.

Personkemi skal aldrig undervurderes. Også det fremhæves og eksemplificeres i forskellige sammenhænge på en yderst velskrevet og ganske underholdende vis. Der er sproglig saft og livskraft i de store portionsanretninger i bogens seks afsnit. Der er meninger og holdninger - aldrig ligegyldighed. Portionerne bliver anrettet i klart sprog, ofte krydret med skarp ironi og indimellem også selverkendelse.  Mange af hans tidligere kolleger kunne unægtelig lære lidt…..

I dag er forfatteren politisk kommentator med en sjælden bagage til at understøtte sine analyser, diskussioner og konklusioner i såvel den skrevne som den elektroniske medieverden. 

Personligheden Hans Engell vurderes forskelligt, alt efter hvilke “kilder”, der øser. En gemytlig, varm, inspirerende og karismatisk leder ?  Et politisk dyr, der iskoldt slagtede sine modstandere enten direkte eller inddirekte?  Som de lange (politiske) smørrebrødssedler han satte krydser på, er opfattelsen af hans personlighed en smagssag.

Hans (er bestemt ikke nogen) Engel(l), men klar i det velformulerede mæle, med stor livsappetit og både værd at læse og lytte til - såvel i bogen som fremover. 

PS. Læseren ønskes en individuel tilfredsstillende weekend -) ! 

Nyt behandlingstilbud tirsdag, 18. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Aarhus behandlingscenter, Købemaniker, Shopaholic, Kommentarer

Begrebet “Shopaholic” kan meget vel sammenlignes med eks. ”ludomani”. Danmarks største by i Jylland har nu taget konsekvensen og opstartet et behandlingstilbud for købemanikere.  På fire måneder fået 10 klienter, og tallet er stigende. På landsplan lider op mod 300.000 personer af at være ’shopaholic’ - i USA er der tre millioner.

                             

Symtomer       En shopaholic lider af en uimodståelig trang til at købe - ikke til at eje. Shopaholics ender ofte i kriminalitet og opløste ægteskaber. I USA er der lige mange mænd og kvinder, mens de der har valgt at søge behandling i Danmark overvejende er kvinder.

»Der er så meget tabu og skam forbundet med købemani, at det er svært at stå frem. Både for den ramte og for ægtefællen, der ofte synes, det er pinligt, at man har ladet den anden part styre og ofte ødelægge parrets økonomi,« forklarer Søren Skensved fra Aarhus behandlingscenter…..og fortsætter til Aarhus Stiftstidende:” I virkeligheden er det en stor lettelse for de købemaniske at få lagt kortene på bordet og få at vide, at de har en lidelse. Det handler ikke om mangel på viljestyrke eller om, at de er dårlige mennesker. Det handler om en uimodståelig trang, der er så stærk, at fornuften ikke holder. De køber sig til falsk selvværd, der ikke holder længere end et øjeblik.” (….)”Man skal holde fast i, det er en afhængighedslidelse, der skal kureres. Man kan ikke bare gøre noget ved det dårlige selvværd og så tro at afhængigheden hører op!”

Første skridt i behandlingen er at spærre konti og styre adgangen til computere og netshopping. Få styr på økonomien og lave aftaler om at intet må impulskøbes. Alle køb skal planlægges hjemmefra.

Ellers har lidelserne ludomani og shopaholic meget tilfælles. De bringer folk ud i løgn, bedrag og kriminalitet. Deres moral nedbrydes, de bliver manipulerende og egoistiske. Det skal bygges op igen. De skal være mere end sædvanligt åbne og ærlige, for at omgivelserne igen kan få tillid til dem. Selv en lille løgn kan vælte hele læsset. Klienterne på behandlingscenteret bliver hver gang spurgt om: Har du handlet? Har du haft trang? Har du løjet?

»De bliver ikke skilt på grund af dårlig økonomi men på grund af løgnen,« fastslår Søren Skensved.

Diagnose formaliseres

Selv om købemanien er kommet for at blive, har den ikke nogen anerkendt diagnose og derfor heller ikke nogen behandling. Der går rygter om, at lidelsen vil komme på listen - ligesom ludomani er det - næste gang den revideres. Især amerikanerne arbejder på det.

“De er nogle år foran os. Vi bevæger os i samme retning, så jeg er sikker på, at antallet af shopaholics I Danmark vil stige. I USA regner man med, at ti procent af befolkningen lider af det. I Danmark lægger vi os op ad Sverige og Tyskland, der siger seks procent.” iflg. Aarhus behandlingscenter.

Refleksion

De velhavende lande i de vestlige samfund, dele af Mellemøsten og Fjernøsten har efterhånden oppearbejdet nogle næsten umættelige konsum-samfund og overflod, der generer mange problemer, som de såkaldte U-lande er lykkelig frie for.

Der er unægtelig flere vinkler til refleksion på dette emne, som blogejeren vil overlade til den enkelte læser ;-) . 

Kilde: Aarhus Stiftstidende

World Press Photo 2008 mandag, 17. nov 2008

Skrevet af hulegaard under Foto, Platon, Politikens Hus, Vladimir Putin, World Press Photo 2008, Kommentarer

Bor læseren i Hovedstaden? Eller kommer læseren til Hovedstaden fra anden destination? Har læseren ca. 30 minutter til overs og er i nærheden af Politikens Hus på Københavns Rådhusplads?  Kan læseren lide beskrivende fotos?

Pressen

Det gamle trykkeri i Politikens hus er omdannet til “Pressen”.  Her kan aktuelt nydes en fortrinlig fotoudstiling frem til 25.november 2008 under titlen “World Press Photo”.

Et kendt ansigt er Ruslands premierminister (tidligere og (sikkert) kommende præsident), Vladimir Putin; af skeptikere kaldet “Rasputin”.  Portrætfotoet blev taget af den britiske fotograf med den forpligtigende navn Platon. Ruslands premierminister ynder ikke portrætfotografering.

Om historien bag portrætbilledet (der blev brugt som Time Magazine forside i 2007) blev “The Beatles” og ikke mindst Putins møde med Paul McCartney i Moskva brugt som “optønings-trick”. Vladimir Putins yndlingsmelodi er - fortalte han fotografen - “Yesterday”. Det lykkedes Platon at tage nogle stemningsmættede personportrætter under overværelse af blandt ca. 20 sikkerhedsfolk.

Billedet (illustrationen) er verdenskendt og vandt førsteprisen i World Press Photo 2008 i kategorien “Portrætter”.

Refleksion

Kan læseren svare JA på et eller flere af indledningens spørgsmål ;-) ,  jamen så kig indenfor i det gamle trykkeri, hvor der - foruden Vladimir Putin - hænger mange andre fotos fra hele verden til beskuelse og refleksion.