hulegaard.eu

Datoen i dag er d. 09.09.09. Numerologisk opsummerer tallet 9 alle andre en-cifrede tal og udgør som det sidste tal i denne række en færdiggørelse, en fuldstændighed og en afslutning, der bærer kimen til noget nyt i sig og perfektioneres i tallet 10.

I denne kontekst betyder det , at bloggen holder en pause til 10.måned. 

Een af blogejerens (mange ) kufferter har meddelt, at den afgår med frisk-tunede hjul på et givent tidspunkt til forskellige destinationer inden- og udenlands. Det er der flere grunde til, hvoraf nogle naturligvis vil blive præsenteret på denne blog for såvel trofaste (tak!) som hårdtprøvede og nye læsere.  Det vil ske senest d. 7. oktober 2009 med Gud(ernes) velvilje.

Refleksionen kan foretages ved at nyde illustrationen, som blogejeren skød for nogle år siden.  Det er et sted, der besøges med regelmæssige mellemrum året rundt.

Fornem lyden af vandet, der fosser fra klippen ned mod stenene….den smukke grønne natur….helheden….nordisk natur….sammenlignet med verden udenfor har vi det faktisk rigtig, rigtig godt….so long .

Den ca. 500 m lange og 11 m brede Kanhave-kanal, som i vikingetiden forbandt Stavns Fjord med Kattegat ved Mårup Vig, er et af vikingetidens største ingeniørarbejder.  Vi befinder os på den smukke ø Samsø; øen næsten i midten af Danmark. Hold fast i ordene “Kanhave” og “ingeniørarbejder”.

foto: Carsten Andreasen 

M/F Kanhave

Jyllandspostens Aarhus-redaktion har længe med journalistisk (rettelig) omhu haft fokus på den - i seneste tid - yderst labile færgefart mellem Jylland og Samsø (Hou-Sælvig).

Den stadig nye ”Kanhave” til godt 110 mio. kr. sejler mellem Hou syd for Århus og Sælvig på vestkysten af Samsø. Blandt problemerne har været ni måneders forsinkelse, langsom overfart, gentagne aflysninger, en brand samt “hold fast i rælingen!”…..at færgen to måneder efter levering allerede fremstår nedslidt. 

Rederiet Samsøtrafikken har klogeligt stoppet byggeriet af en søsterfærge, der skulle sejle på ruten mellem Samsø og Sjælland (Kalundborg-Koldby Kås). Færgen skulle ifølge rederiets 2008-regnskab leveres i »første halvår 2010«.

»Vi har ingen planer om at indsætte en ny færge på Kolby Kås-Kalundborg,« siger overfartschef Jørgen Jensen. Iflg. Samsøtrafikken (ejes af Nordic Ferry Services) ønskes ikke flere færger fra det græske Frantzis-skibsværft i Perama (ca. 100 km. sydvest for Athen).

Det nye skib henstår derfor som et skrog i kystbyen Perama i Grækenland - uden udsigt til at blive færdiggjort. Imens er der opstået en juridisk tvist mellem værftet og Samsøtrafikken, bl.a. om hvem der egentlig ejer det halvfærdige skib, som rederiet delvist har betalt for.

Samsø-borgmester Carsten Bruun (V) er tilfreds med, at øen undgår en ny ”Kanhave” og fortsætter »Vi har fuld forståelse for, at Samsøtrafikken ikke bygger flere færger i Grækenland!«. Det er der vist ganske mange, herunder færgeelskere, der bifalder!

Refleksion

Blogejeren tænker Kanhave og IC 4-tog.  Koblingen er Grækenland og Italien som produktionssteder for såvel danske færger som tog. Det kan godt være, at der kan spares 10 Euro ved at vælge disse landes produktionssteder, men hvornår lærer DSB og danske rederier, at ordentlig kvalitet skal betales.  Omkring færgebyggerier findes der særdeles habile værfter i Norge, Finland og Tyskland.  -  IC4-skandalen med Ansaldo Bredo er tidligere omtalt på bloggen og læseren skal spares for endnu en bandbule af irritation .

Nordic Ferry Services, der ejer Samsøtrafikken, havde oprindelig planer om fem færger som ”Kanhave” til selskabets ruter ved de danske øer.  Lad den nuværende tonnage sejle et par minutter endnu, medens det relativt nyetablerede selskab finder fornuftens tegnebog frem.

Vikingernes efterfølgere på de gamle danske skibsværfter i Helsingør, Nakskov, Frederikshavn m.fl. kunne have……nok om de go´e  gamle dage .

Kilder: JP Århus, Søfart, Internettet + private kilder.

For at forstå (ihvertfald noget af  ) nutiden, er det vigtigt at kunne koble fortiden til. Det vi kalder “Historie”.  Historikere kan enten være så tørre, at det knaser i frygtelig lang tid og sovemedicin er unødvendig. De kan også være medrivende i deres fortællekunst. Selvom afdøde Palle Lauring ikke var “rigtig” historiker, var han - i blogejerens optik - et exellent eksempel på dynamisk og periodevis glimrende pædagogisk formidling.  Et andet eksempel - knapt så medrivende, men mindre kan også gøre det - er historikeren og forfatteren Søren Mørch.

Samme Mørch har længe beskæftiget sig med, hvordan verden er blevet moderne.  Hvordan og (ikke mindst ?) hvorfor kan berømte historiske personer som Gutenberg, Luther, Gallilei, Napoleon, Goethe m.fl. hjælper os nutidige individer med at forstå, hvordan verden er blevet, som den synes at være i nutiden.  Det er blevet til bogtitlen “STORE FORANDRINGER - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne”.

Store forandringer

Bogen er en tyk moppedreng på 528 sider. Så den læses ikke i en frokostpause. Historikeren har disponeret bogen i “8 Bøger” fordelt som

• Bog 1 - Historien, tiden og rummet
• Bog 2 - Sproget, talen og skriften
• Bog 3 - Viden er magt
• Bog 4 - Vendingen
• Bog 5 - Myten
• Bog 6 - Staten
• Bog 7 - Det politiske begreb
• Bog 8 - En moderne rollemodel

Søren Mørch antyder allerede konklusionen på sine (fortolkede) budskaber i forordet “Jeg er en stor beundrer af civilisationen, den moderne, vestlige civilisation. Den, der udfolder sig for fuldt drøn just nu med industrialisering, markedsøkonomi, globalisering, sekularisering og individualisering. Den, der opløser slægts- og familiebånd. Den rodløse og rastløse. Der findes ikke andre i live i det 21 århundrede.”

I endnu mere summarisk form opremser historikeren følgende vestlige “civilisations-regnskab”:

• Aldrig nogensinde i menneskehedens historie har der levet så mange sunde og velnærede mennesker på Jorden.
• Aldrig nogensinde har der levet så mange veluddannede mennesker.
• Aldrig nogensinde har så mange kunnet forvente at leve så længe.
• Aldrig nogensinde er syge mennesker blevet tilbudt så omfattende og effektiv lægehjælp.
• Aldrig nogensinde har så mange børn overlevet deres barndom og kunnet komme i skole.
• Aldrig nogensinde har der levet så mange mennesker, der har kunnet læse og skrive og regne.
• Aldrig nogensinde har så mange mennesker haft så omfattende politiske rettigheder.
• Aldrig nogensinde har så mange mennesker haft så stor frihed og så stort råderum i deres liv.

Forfatteren tilføjer som en faktuel balanceret konstatering, at der heller aldrig har været så mange fattige og så mange underpriviligerede mennesker på Jorden, som der er nu.

Historikeren og forfatteren Søren Mørch bekender sig åbenlys til den moderne verden som den er. I hans optik en verden, der fundamentalt set er bedre i dag, end den var i går.

Refleksion 

De otte bogkapitler kan i realiteten læses selvstændigt, dvs. fordelen for en travl læser med måske fokus på nogle tidsaldre og interesseområder kan vælge en selektiv fordybelse. Sproget er let og forståeligt.

Søren Mørchs bemærkninger (pag. 517) om Internettets såvel velsignelse som manglende fiksering af informationer er noget, ikke blot en professionel historiker oplever. Det gør vi allesammen, men det bliver det ikke mindre spændende af.

En boganmelder skrev “Få kan som han skære igennem flommet intellektualisme, politiske røgslør og forloren idealisme med de ganske få velturnerede sætninger, der sætter tingene på plads”.  Det kan nok ikke siges meget mere præcist.  Man(d) ser frem til bind 2 med historisk interesse og stor forventning!

Praktisk bemærkninger

Søren Mørch har (fornuftigvis) valgt at placere såvel noter som litteraturfortegnelse på sin hjemmeside www.sørenmørch.dk .  - Bind 1 udkom i 10.marts 2009 på Politikens forlag - ISBN: 978-87-567-7501-4.  Bind 2 er programsat til sept. 2009.

Whistleblower er et engelsk ord, der som så mange andre efterhånden indgår i det danske sprog. Kort fortalt er betydningen: “Ansat, der afslører uheldige forhold i virksomheden”.  I USA har sladretjenester (som det også kaldes) været praktiseret i årevis; faktisk er det et lovkrav for børsnoterede virksomheder.

Nu er denne “mode” skyllet indover lille Danmark. Det er indtil videre de helt store virksomheder, der enten har eller er stærkt i gang med at organisere et meddelelsessystem, hvor medarbejdere kan “fløjte højt”, såfremt de mistænker kolleger/chefer for svindel, korruption, dårlig moral osv.

Hot-line

Større danske (internationalt-orienterede) virksomheder som Danfoss, Vestas og Cowi har f.eks. formaliseret meldetjenesten ved hjælp af et US-firma, hvortil der kan ringes døgnet rundt. Dette Call-center kan håndtere 130 sprog, hvorfor det ikke just er nogen solid undskyldning med “sprogforbistring”.

Et dansk eksempel

De fleste læsere vil erindre whistleblower Frank Grevil , der tidligere var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han forekom at være en ærlig mand, der fik nok af et systems lukkethed og løgne. Dette endte med en fængselstraf til 2-børns alenefaren, der absolut havde/har noget at flytte rundt med i øverste etage.  I takt med denne relativ nye udvikling af “formaliserede sladretjenester” må det formodes, at der vil komme flere Grevil-lignende sager med tiden.

Komplet system?

Fra flere sider udtrykkes en vis skepsis over manglerne i den danske version af konceptet. Eksempelvis lægges der ikke op til indrapportering af mobning og rus-misbrug (alkohol og narkotika).  Ligeledes anfører andre kritikere, at der med denne “meldetjeneste” kan ske en udvandning af at udvikle politiker på arbejdspladserne til gavn for arbejdsmiljøet m.m.  Sidst, men måske allervigtigst, er området “samarbejdsvanskeligheder” ej heller inkluderet.

Refleksion

Den danske lovgivning tilsiger, at Datatilsynet skal acceptere en oprettelse af en “sladre-tjeneste”. Det forlyder, at kun Vestas og Rambøll har fået clearance indtil nu.

Nu vil der jo ikke - formodentlig - blive tale om whistleblower-engagementer i enhver slikbutik. Det primære sigte formodes at være internationalt-orienterede virksomheder.  Men det kan givet forudses, at systemet også kan udbredes til indenlandsk-orienterede virksomheder og…..hvorfor ikke….offentlige institutioner.

For nogle år siden arbejdede blogejeren en kortere periode på et større NHS hospital i Nordengland.  Her blev begrebet “Risk Management” taget overordentlig alvorligt. Ikke bare fejlbehandlinger, men også supervision af sundhedspersonalets mulige tilbøjeligheder til stimulanser m.m.

Specifikt kan erindres med en vis lammende aktualitet navne som  f.eks. Stein Bagger (og flere andre i lille DK….) samt den langt større internationale svindler Bernhard Madoff, der formodentlig alle kunne være opdaget på et tidligere tidspunkt.

Moralens grænser flytter sig i et dynamisk samfund. Det samme gør opfattelsen af whistleblower-begrebet. Der er “blæst nye tider” på mange arbejdspladser fremover.

Inspirationskilde: Politiken, økonomisekt. samt randomiseret datafangst på Internettet.

Lad det være sagt indledningsvis: Der er bøger, som læses med større eller mindre interesse.  Der er bøger, som man(d) nærmest glæder sig til at læse. Der er bøger, der nærmest omfavner læseren i spænding og med en nærmest magnetiserende substans.  Det er sjældent, at hele klaviaturet er til stede.  Et sådant eksempel er dagens bogrefleksion. Efter biblioteks-syn besluttedes hurtigt, at dankortets magnetstribe igen skulle motioneres. Dette til trods for, at bogen også rummer en del fejl, herom senere.

Danmarks store statsmænd

Hvem er statsmænd, og hvem er bare politikere?  Forfatteren og historikeren Mads Qvortrup er ikke i tvivl: Siden 1901 har Danmark haft 26 statsministre, og kun fire af dem rager virkelig op og gør sig fortjent til betegnelsen ‘store statsmænd’ - Thorvald Stauning, Jens Otto Krag, Poul Schlüter og Anders Fogh Rasmussen.

Bogens hovedessens er, at disse fire mænd satte politiske fodaftryk, som deres efterfølgere måtte acceptere, også selvom de var politiske modstandere. Stauning etablerede demokratiet, Krag grundlagde velfærdsstaten, Schlüter reformerede den, og Anders Fogh gjorde op med kulturradikalismen, ekspertvældet og Socialdemokratiets dominans.

Statsminister i et lille land 

De store landes ledere har oftest økonomisk og militær magt. Derfor kan de gennemtvinge deres ønsker ved en blanding af trusler, tvang og militære tæsk. Den mulighed har et lille land ikke. Uden militær endsige økonomisk magt er det kun diplomatiske evner, kløgtigt bluff, charme og politisk behændighed, som kan give statslederen fra et lille land et modspil over for de store.  Denne mekanisme ses med mellemrum i EU-sammenhæng .

Mads Qvortrup noterer sig især, at Stauning, Schlüter, Krag og Fogh kunne og udførte noget som ingen andre, primært fordi de ændrede den måde, vi tænker på.

Den mindre gode statsminister

Hvad er det så, der gjorde de andre statsministre ringere? Forfatteren fremhæver eksempelvis, at Anker Jørgensen var passiv, da Knud Heinesen fortalte om den økonomiske afgrund. Anker J. handlede ikke - det gjorde Hilmar Baunsgaard heller ikke. At slå til i det rigtige øjeblik er en vigtig kvalifikation. Men hvad så med Schlüter, der totalt fejlvurderede Tamilsagen og selv kun slap fra at blive dømt ved Rigsretten, fordi Folketinget lod ham slippe af krogen?

Korrektioner

I bogen medgives et rettelsesblad omkring Uffe Ellemann-Jensens, der afviser at stå bag påstanden om, at nu afdøde Svend Auken var på valium under valgkampen 1990.  Samme Uffe E-J anfører, at udtalelsen stammer fra den (afdøde i 1994) konservative politiker Lars P. Gammelgaard. 

Men der kunne godt være lagt flere rettelsesblade ind. Blandt de mest graverende er forkert dødsår for H.C.Hansen (pag. 113) ikke 1959, men 1960 samt (pag. 225), hvor årstallet 2003 skulle være 1993 (omkring Tamil-sagen).  Forskellige andre “tyrkfejl” burde være undgået.  Ligeledes fremhæves flere gange Konservativ Ungdoms uniformering i 1930erne uden at medtage, at de samme sås hos såvel Socialdemokratiet som DKP. - Et eventuelt genoptryk af bogen bør rette op på disse.

Refleksion

Blogejeren har længe synes intuitivt godt om forfatteren, der ofte leverer fortrinlige TV-kommentarer/-bedømmelser fra Storbritannien.  Det betyder dog ikke, at blogejeren - og garanteret mange andre - er enig med forfatterens valg af “Danmarks store statsmænd”, som Mads Qvortrups bog af samme navn hedder.

Forfatteren krediterer tydeligt de fire udvalgte på en - måske for - rosenrød baggrund af meritter. Tydeligt er forfatterens fascination af relativ samtidige som J.O.Krag. Der savnes måske også noget balance i forhold til en reel vurdering af nuv. NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, hvis politiske håndværk absolut bør rankes over middel, men reelt skabt også på en noget svag oppositionel baggrund og et parlamentarisk flertal, modsat f.eks. konditionerne for Poul Schlüter (og Anker Jørgensen).  Poul Nyrop synes forfatteren heller ikke at have særlig meget til overs for trods SR-regeringens især åbenbare resultater for så vigtige områder som økonomi og beskæftigelse.

Har forfatterens baggrund i det engelske skolesystem og senere som kyndig iagttager af Storbritannien forblændet ham i relation til “Blair-spinnet”?

Alt i alt er det en vedkommende og spændende bog. Enhver dansker kan forholde sig til den og mange af argumenterne og synspunkterne.

Som en inspirerende parallel til bogens tema opstillede Berlingske.dk nogenlunde samtidig med bogens udgivelse en sammenligning, hvor 28 forskellige historikere og politiske eksperter m.m. udfra forskellige parametre skulle vælge de bedste statsministre (og de var bestemt ikke helt enige med forfatteren) - linket er

http://www.berlingske.dk/article/20090407/politik/90323062/

Blogejerens eget begrundede valg af 4 største danske statsministre er >>>> * < <<<  nogle læsere er enige, andre sikkert lodret uenige afhængig af parti-tilhørsforhold samt diverse objektive og subjektive synspunkter .

Og endelig kan det ærgre blogejeren, at han grundet rejser er forhindret i at følge Mads Qvortrups forelæsninger på SDU (Syddansk Universitetscenter) på givne datoer i efteråret 2009 om emnet og bogen.

(ISBN 978-87-21-03433-7 - udkom 19.05.09 på Borgens Forlag)